Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
frchendes for Mangel paa Modenhed, og mangen Ytring lod han
vel falde, som nok helst burde vcrret usagt eller i det mindste sagt
anderledes. Anmeldelsen gav Anledning til, at Landstad frem
lagde sin Redegjørelse «Om Salmebogen", trykt ftrst i Morgen
bladet" Vaaren 1862 og siden udgivet i Bogform. Ved dette
med stor Sagkundflab og med glpdende Hjertevarme affattede Skrift
ftk mange det rette Syn for hans Salmebogsarbeide; men nogen
almindelig Sympathi for den Sprogform, han tildels havde brugt, kunde
han dog ikke vinde. I de fplgende Aar underkastede han sit Arbeide
en Revision, hvorved omkring 30 navnlig nye Salmer blev udskudte
og omtrent ligefaa mange iscer crldre Salmer optagne, ligesom flere
mindre Wnoringer blev gjorte, fcrrlig i sproglig Retning. Dette
reoiderede Udkast blev forelagt for den ved kongelig Resolution af
10. Juli 1865 nedsatte BedMmelfeskommission, bestaaende af Bi
stop A. Grimelund, Professoreme M. I. Monrad og R. T.
Ntssen, Sogneprest I. Moe og residerende Kapellan I. N.
Ska ar. Kommissionen, der fammentraadte i Kristiania HMen
1865, afgav sin Betcenkning i Juli 1867, fik Sagen atter til Be
handling i 1868 og havde endelig Sommeren 1869 de imidlertid
af Landstad samlede BMner m. m. til BedMmelse, hvorefter
Salmebogen ved kongelig Resolution af 16. Oktober 1869 blev
autoriseret til Brug ved den offentlige Gudstjeneste, hvor dette af
Memgheden maatte blive vedtaget^).
Den 3. Mai 1870 blev Landstad af Hans Majestcet Kon
gen naadigst udncrvnt til Ridder af den kongelige norske St. Olafs
orden for fortjenftlig geistlig Virksomhed.
Ved Midsommertid f. A. var Bogen fcerdig fra Pressen og
begyndte straks at glide md i flere Menigheder. Den Strid, som
blev reist fornemmelig fra Skienskanten, og som fra Modstandernes
Side ncermest havde til Hensigt at bane Hauges Salmebogsuokast
Vei til Autorisation og skaffe det Indgang i Menighederne, tog
Landstad ingen Del i. Hans Salmebog var den 31. Decbr.
1879 indfM i 648 af Landets 923 Kirkefogne
Ester at hans Salmebogsarbeide vcrsentlig var tilendebragt.
samlede og udgav han „Salmer og Sange til Brug ved Missions-
MMer og Missions-Feste" (1863).
Den 23. April 1859 blev han udncrvnt til Sogneprest til
Sandeherreds Sognekald og fiyttede did i September samme Aar.
Medens han opholdt sig her, mistede han atter tre Bprn (Klara,
f. 1842, gift med Pastor K. H. Muller, d. 1867 «) Vil hel mi ne
f. 1848, d. 1867; lon, f. 1846, stus. tksol. d. 1869); men
’) En ncrrmere Redegjsrelse angaaende Kommissionens Forhandlinger
tan jeg af Grunde, som lettelig indfees, ikke give. I
del af 1880 er den besluttet indfsrt i omkring et halvt Snes Kirle-
fogue. ’) Se ,,Sange og Digte", S. 309.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
