Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sange, af dets Gieder og Sorger og kort at sige,
af en national Kultur, der arbeider sig frem.
Folket er ikke saa tvert og umeddelsomt, som
man gjerne vil tro; men jeg har under mit
Turistliv stundom seet en Optræden af Byfolk
lige-overfor Bonden, som har harmet mig, og som maa
retfærdiggj øre den Opfatning, som hos Folket har
gjort Navnet „Kjolefant“ til et Skjeldsord for
saadanne Turister, som man i det høieste kun
kan vise en temmelig kold Høflighed. Men vil
man omgaaes Folket i Venlighed og Ligefremhed
saaledes som vi ellers omgaaes vore Lige, kan
man i enhver selv den fattigste Stue finde
Gjest-frihed og Imødekommen og tidt en Rigdom paa
Gemyt og Tanker og Kundskaber, som aldrig de
Turister have havt Anelse om, som ikke tør
stikke sin Næse indom nogen Dør uden paa de
renomerede halv bymæssige Skydsskifter med alle
sine udvortes Bekvemmeligheder og Komforts.
Det Væld, som strømmer af et friskt Sind og et
alvorligt Gemyt, er mere opløftende og mere værd
at kjende end noget Fossefald eller Landskab.
Kort sagt; vi Byfolk kjender endnu altfor lidet
til vort Fjeld- og Fjordfolk. Og jeg formaar ikke
at se rettere, end at Turistforeningen maatte have
sin væsentligste Betydning i den lettere Adgang,
som gjennem den aabnes til at vinde en større
Fortrolighed og Kjærlighed til det Folk, som i
sin Samfundsform, i sit Modersmaal og i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
