- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
20

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om vi havde gjort saa °8 saa, og ikke stelt os saa dumt, som

vi gjorde.––––Nu ja, Peisen er taalmodig og sender det Alt

op i Natluften med Røgen, og Elgen oppe i „Hovde44 lærer vore
kloge Planer og driller os med næste Gang at vise, at han har
mange Maader at klare sig paa, og at det lidet hjælper at være
efterklog.44

Endelig stod da Solen saameget i Heldingen, at vi fandt det
passe at bryde op, og ude paa Gaarden var ligeledes et
Com-pagni, som ventede utaalmodig paa Marchordre, nemlig Svend og
Hundene, og det maatte vække Forhaabninger i ethvert
Jægerbryst at see den spillende Glæde, hvormed den unge „Sleip“
dandsede i Koblet, og hvorledes selv gande „Bamse44 ikke kunde
lade være for indre Tilfredshed at gjöre et Par Hop foran sin
Herre, som til Belönning slap ham lös med den Forsikring, at
han var for god til at behøve Kobel, nu som han vidste, at vi
skulde afsted paa Aasen.

En ung Tispe — næsten Hvalp — vidste knap, hvad den
skulde tro om Alt dette, da den for første Gang skulde prøves;
den saa imidlertid godt ud og svarede til sit Navn „Let4!: men
Svend paastod, at den skulde hedde „Letsindig44. Paa den
anden Side af Elven begyndte Opstigningen langs den skummende
„Aavellas44 steile Bredder, og vi fandt snart, at det var godt ikke at
have formeget Solskin til det Arbeide; thi uagtet sine höitidelige
Löf-ter om ikke at gaa hurtigt kom dog „Försteren44 snart ind i sin
vanlige Takt og glemte, at han havde Byfolk med. Vi vilde
nödig forsnart opgive Haabet og forhörte os i Stilhed hos Svend,
om dette ikke var usædvanlig hurtig March, men fik blot den
Trøst: „Jeg har sjelden seet ’n saa rimelig som nu; for naar
En har et Favnemaal i Beina, saa lider det rat maa’a; men vent
bare til han skyver den graa Hatten bagover Nakken og
hænger Hue endda mere fram, saa ska’ Kara faa kjenne, at Tröia
blir varm,44 Yi fandt det derfor raadeligst at spörge, om han
netop maatte gaa først, fordi han havde Tittel af „Förster44 og
om han ikke kunde skrue lidt ind paa Favnemaalet?

Han forsikrede, at der ialfald ikke var anden Grund, han
kunde indsee, til at vi endelig vilde kalde ham “Förster44, men
at han var i saa gammel Vane med at gaa foran, at han vilde
befinde sig meget ilde ved at see vore dampende Rygge der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free