Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sit Sted og derfor maatte bede om Undskyldning for sin
Uhöf-lighed, medens han vilde love Bod og Bedring for Fremtiden,
hvad Favnemaalet angik. Vi to Nyankomne havde begyndt
Gangen under ivrig Passiar og udtalt vore Indtryk og vore Haab for
hinanden; men snart sloge vi os paa Försterens Parti og gik
tause som han; thi hverken er det let at tale mod Bakken, og
heller ikke egner de vexlende Indtryk sig til Gjengivelse og
Meddelelse. Her var nok at see paa: thi en viltrere Elv end denne
nederste Deel af „Aavellaw kan ikke tænkes.
Hele Elveleiet dannes af Fald paa Fald, saa det om
Vaa-ren seer ud som en eneste lang Fos, naar man fra Sköien
betragter den og ikke opdager de korte Mellemrum af dybe
Kulper, hvorfra rigtignok ogsaa Skumstövet hvirvles op og
bidrager til Skuffelsen. Seet paa nært Hold forundrer man sig over,
at noget Vand kan komme ned i andet end Stövform; thi de
brudte Hellestene, som Fjeldet bestaar af, ligge i skraa Lag og
vende de skarpe Kanter mod Strömmen: men endraere overrasket
bleve vi derfor ved i de smaa Kulper at see örreten slaa efter
Fluer og igjen stikke ned i de Sprækker, hvor den er sikker
baade mod Ström og Stöd. Vi troede, at den som Rogn maatte
være udklækket i disse Basiner af nogle Alens Störrelse; men
Svend — som kalder Aavella sit Spisekammer — forsikrede, at
den kom ovenfra Aasvandene og gik alle Fossene udover uden at
blive Plukkefisk; thi efter hver Regnflom var Kulperne fulde af
Fisk, om de saa för vare nok saa vel renskede; og det
besör-gede han og Odderen ganske nöie.
Vi spurgte, om han godvillig fandt sig i at have slig
Con-current som Odderen, og han beklagede sig da over, at den var
saa „vemodig vrangu at faa fat paa, og at han endog havde
været saa uheldig engang, han gik efter to Stykker og netop havde
skudt den ene og stod og stampede med Kuglen for at passe
paa, naar den anden skulde vise sig, — at da denne småt op
paa lisbroen og slæbte med sig den Döde, inden han havde
ladet igjen. Fra Höiden, hvor Svend berettede sine Fatalia i at
hindre den moderne fri Concurrence, havde vi den prægtigste
Udsigt over Etna-Elvens Delta, hvor den strækker utallige Arme
mod Randsfjorden og smiler mellem de grönne, vidjekransede Enge,
som herfra see yppige ud, men paa nært Hold blot er nogle fug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
