Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om ikke dette hjalp, fik föle, hvad disse duede til. Kun længere
Samvær paa Jagt kunde berettige til at tale et Ord med den
eller endog klappe den. Den anden Hovedperson, som löd
Navnet „Sleip®, passede fuldkommen dertil; thi jeg har aldrig seet
Lethed og Kraft bedre forenede end hos denne, der var en lidt
mörkere Varietet af samme Race og havde et Par viltre öine
der brændte som Gløder i det kjække Hoved; den skulde imidlertid
först nu tjene sine Sporer, da den blot havde et Aars
Jagterfaring og 4 Elge at skryde af og saaledes ikke havde naaet
saa-dant Ry som gamle „Bamset Lille „Let® var med förste Gang
og lod til især at interessere sig for Fugl og Ekorn, hvorfor jeg
heller ikke værdiger den nogen Beskrivelse. Svend, eller som
ban almindelig i Bygden kaldtes „Elge-Svend®, hvilket Tillæg
han dog i ædru Tilstand ikke betragtede som synderlig hædrende,
da han havde erhværvet det meget suurt ved diverse Gange at
„sulte® d. v. s. sidde paa Vand og Bröd for ulovligt Elgeskyt-
teri, har jeg allerede löselig beskrevet, men maa tilföie, at han
tog sig mere ud til sin Fordeel her i Skoven, hvor man paa hver
Bevægelse kunde see, at lian föl te sig hjemme. Med den tunge
Randsel og den korte, grove Rifle gik han let og elastisk
selv i det ujævneste Terrain, og hans Lidenhed var her ikke mere
paafaldende; men man maatte undre sig over, at Nogen kunde komme
saa lydlöst frem som han: jeg troer ikke han paa hele Turen
knækkede en Qvist eller skrabede haardt mod nogen Sten: thi han
havde fra Bamsbeen drevet Lureskytteri efter Elg og Sraaavildt,
saa Vanen til at fare stilt frem var bleven hans Natur. Han saa
forövrigt ikke tillidvækkende ud og havde ikke det bedste Ord
paa sig, især for sin utæmmelige Hidsighed og Voldsomhed, naar
han fik en Dram formeget; men Försteren sagde, at han kunde
lide trygt paa Svend, som var ham fuldstændig hengiven, altid
gjorde sit Yderste for at betale adskillig Taknemmclighedsgjæld
med de mange Smaatjenester, som kan gjöre Livet i Aasene
behageligere, og desuden fulgte gjennem Tykt og Tyndt, om det
saa noksaa broget ud, saalangt som det var muligt at strække
Kræfterne. Det var besynderligt at høre, hvilken öm Klang Svends
ellers haarde Stemme fik, naar han talede til sin Ven „Bamse®,
som efter hans eget Sigende „havde gjort ham mere Godt end
nogen af Storkara i hele Land®; jeg lo ofte ved at höre dø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
