Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Jagtkammerat engang havde forsikret han gjorde. — Vi
spurgte, om de ogsaa dengang havde talt om Forholdet mellem
Ide og Virkelighed, siden Nakken havde faaet undgjelde. men
fik blot den Besked, at det var Uvanthed til at gaa Bakker, som
i begge Tilfælde var Aarsagen.
Henover Höiden var det morsomt at gaa i den lette
Skov-luft og med Tanken saa fuld af Haab om de store Bedrifter,
vi skulde udföre i de nærmeste Dage. I en saadan Stemning
bliver man ikke let træt, og det var derfor snart overstaaet med
den ubehagelige Fölelse af at være anstrængt, soln vi havde i
Bakkerne.
Der var her ingen Anledning til at fortabe sig i Beskuelsen
af vide Udsigter ; thi Skoven var forholdsviis flad og stængte for
Synet af det Fjerne, medens den selv, som kan være saa
smuk og saa godt kan erstatte videre Udsigter, her paa dette
Strög var af en lidet tiltalende Karakteer og ikke fremböd noget
Eiendommeligt, saa min Tanke, efter et Par Gange at have fulgt
öiet hen til Kanten af de store Myrstrækninger og over de
tyndt-bevoxede Furuhouge uden at finde nogen Elg, snart vendte
tilbage til mit Selskab og mönstrede dette for at udfinde, hvilke
Tilsagn om heldigt Udfald af Jagten jeg deraf kunde drage.
Enten det nu var min egen Stemning, der gjorde mig partisk,
eller jeg i Virkeligheden var kommen i godt Selskab, vil jeg ikke
afgjöre men det veed jeg, at jeg fik det Indtryk, at skulde
Nogen kunne vente Elg, saa maatte det være os. Hovedpersonerne,
det vil da sige Hundene, lode til at være af ægte, ublandet Race,
og „Bamses44 Udseende svarede ganske til hans Ry og de 66
Elge, som han havde taget, naar undtages, at det var
vanskeligt at forstaa, hvorledes et saa fiirkantet Væsen kunde være
saa let tilbeens, som den havde Ord for. Det var en
„Lappe-hundtt med spids Snude og opretstaaende ören og Halen
krummet op i en Ring som paa Eskimohunden, der er af samme Race.
Öiet havde en forunderlig Magt: det saa ligesom ind i Ens Tanke,
og dens hele Væsen havde en besynderlig Værdighed og vidnede
om en SelvfÖlelse, som mangeaarig Vane til at see Alt baade
Folk og Fæ vige tilside for sig havde indgivet. Den havde
nemlig Ord for, at Enhver, som ikke viste JErbödighed og f. Ex.
for-sögte at være familiær, strax blev afviist med blanke Tænder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
