Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
steraas skulde være bange for at have Elgen til Skrædder — og
fik følgende karakteristiske Saga som Forklaring.
I 1860 var Sneen heroppe, som overalt, ualmindelig stor,
og en Dag paa Yaarparten slog Elgehans — en Krybskytte, som
nu er i Hudsonbay-Compagniets Skove — og Ole Vesteraas sig
sammen om at „skaffe Ferskmadtt. Det var prægtigt Skiföre;
men Elgen sank dybt i, saa at de efter en 5 å 6 Timers
Forföl-gelse endelig fik fældet den bagerste af en Flok paa 5 Elger og
snart efter endnu en, og saaledes blev hele Flokken nedslagtet
langs de store i Miil lange Ögt-Myrer, og der var kun igjen et
ungt Dyr, som havde holdt sig længst fremme, men nu var faldet
ned i en Hulbæk, saa de blot saa i Ryggen og Halsen paa det.
Ole, som ingen flere Kugler havde, vilde at Elgehans skulde skyde;
men denne fandt, at Ole var en Torsk, som ikke kunde skjönne,
at de to alene ikke vare istand til at faa den op, naar den var
död — saa de fik nok friste at hjælpe den op, medens den selv
kunde hjælpe til at spænde i.
Dette var indlysende nok; men han turde ikke paatage sig
at være med og trak sig tilbage, medens Hans satte Riflen fra
sig i Sneen og gik bort og tog Elgen i Örene og halede, det
bedste han havde lært. Denne, som imidlertid havde faaet hvile
sig lidt, stangede til sin hjælpsomme Redningsmand, saa han
og-saa kom ned i Hullet i Bækken, og nu begyndte den at
bearbeide ham saaledes med Forbenene, at han snart var nøgen og
opflænget til Skindet. Paa sin Kammerats Nödraab om at komme
og skyde med hans Rifle havde Ole blot det mere logisk
beregnende end tröstende Svar, som senere er bleven Mundheld
heroppe: Aa nei, det er vel nok, at eet Liv ryger med, om ikke
jeg ogsaa skal bli der! Tilsidst fik dog Hans trukket sig
udenfor Elgebenenes Rækkeevne og möisommelig kravlet sig op og
hen til Riflen, som han nu fandt det paatide at bruge uden
videre Redningsforsög. Sine sidste Kræfter anvendte han til at
give Ole en ordentlig Dragt Prygl til Belönning for hans Troskab
i Nöden, men var da ogsaa saa daarlig, at han knapt naaede
Sæteren, hvor han maatte ligge i tre Dage.
Begge Helte fik siden god Tid til at overtænke sine
Bedrifter i Lensmandsarresten, og Ole har aldrig prövet sig oftere
og har endnu en stor Respect for Elgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
