Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Nysgjerrighed var nu vakt, og vi forlangte at faa höre
om den Kalv, som Svend havde jaget, og fik da ogsaa en af de
sædvanlige Beskrivelser af Krybskytternes Vinterjagter, hvor altid
Dyrene faa saameget Krav paa vor Medlidenhed, at man af egen
Erfaring maa kjende det Ophidsende ved Forfölgelsen af saa stort
Vildt og de umaadelige Anstrængelser, som dermed ere forbundne,
for at kunne fatte, at Mennesker kan blive saa haardhjertede at
drive denne Jagt, hvis Held næsten altid er forbunden med de
alleruhyggeligste Scener.
I dette her omtalte Tilfælde havde Svend fundet Sporet af
en Kalv og begyndte Forfölgelsen *i det prægtigste SkifÖre, saa
det i Begyndelsen drog raskt paa; men efter at have, som han
kaldte det „harvet opu mange Aaser og holdt detgaaende mange
Timer, blev endelig Kalven træt og sögte nedover efter Elveleiet,
hvor Sneen er mindst. Den jevne Skraaning bragte Fordelen paa
Svends Side, og han halede stærkt indpaa, saa han kort ovenfor
Högfos fik Skud paa den; men det blev Bom. Forskrækket over
Skuddet satte Kalven udover mellem de bratte utilgjængelige
Fjeldvægge, hvor Elven skraaner ned paa Fossehugget, og som et
Uveir kom Svend stormende efter for at skræmme den udover
Stupet — her var ingen Tid til at lade paany, og med Fare for
selv at følge med i Faldet lod han det staa til i fuld Fart. Lige
paa yderste Brink vender Kalven om og vilde sætte forbi ham,
men Svend hopper af Skierne og med Staven slaar han Dyret
over Næsen, saa det igjen viger et Par Skridt — glider paa
Iis-svullet udover Stupet og forsvinder med et Angstbröl — eller
„Drön44 som han kaldte det. Paa os, som netop havde seet det
frygtelige Svælg, gjorde denne Beretning et ubeskriveligt Indtryk,
og jeg vendte det indignerede Spörgsmaal til Svend „om han
ikke selv syntes, han var værre end en Skrub i det Öiebliku; — men
Svaret löd: „Aa nei, jeg syntes nok det var lidt „kjonete44 med det
samme, den leie Drönen tok i Öra paa mei; men saa var jeg sjöl saa
sulten som en Skrub, og dom hirne hadde bare no’en faa
„Tuf-feler44 (Poteter) aa eta; det var langt paa Eftasi’a, aa jei hadde
itte faat mere end tre Tuffeler den Dagen.44 Denne Forklaring
maatte omstemme os, og Slutningsakten bragte os igjen ud af den
uhyggelige Stemning, idet Svend fortalte, hvorledes han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
