Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget Stræv med at faa ned et Kjælkelas endnu samme Aften,
og, da han endelig havde naaet den sidste Bakke, som endte ved
hans Stuedör, og. var kommen i Fart — selv paa Ski og med
Kjælken efter sig i Styrstangen, — fik see en af sine Avindsmænd,
sin egen Husbond, som havde været paa Luur efter ham, traske
nedover med Skierne i Haanden „for han turde naa ikke vaage
Nakken sin —, den matte Stabben.* At standse uden Stöi var
umuligt og slippe forbi ukjendt lidet sandsynligt; men ved
at huge sig ned, stikke Styrstangen frem, og saa i fuld Fart
stange denne i Nakken paa ham, fik han „Stabben* til at vælte
Kast om Kast i Snehougen, og för han fik gravet Sneen af Mund
og Öine og kjendt efter, om Nakken var heel, stod Kjælken i
Svends Kjælder, og Svend laa afklædt i Sengen. Yi syntes, det
var et ordentlig Dagsarbeide med blot tre Poteter i Livet: men
Retten fandt senere, at han havde godt af at „sulte44 noget mere
derfor.
Under disse og lignende Beretninger, som tage sig bedre ud
fortalte paa Skovstien og paa Scenen for Begivenhederne, end
naar jeg her söger at fæste dem paa Papiret og ikke formaar at
gjengive de eiendommelige Udtryk, hvori det meste Værd ligger,
vare vi naaede over den første Aasryg og saa nu paa den anden
Side af det brede Öivand „Stor-Skillings-Hovde* hæve sig med
jævntstigende mörke Granlier roligt opad, til det i anseelig Höide
ender i den saakaldte „Glaamhoug* (Glanehoug). Det laa der
som en mægtig Fæstning, hvis Port vidt aabnede sig mellem de
to stolte Pillarer „Munkehattene* og hvis Ryg var dækket mod
V&lderssiden ved det endnu höiere „Vesle-Hovdea med
„Vardespidsen14. Det gik her som ofte i vore Dale, at Vesle-Ola er
höiere end Broderen Stor-Ola; men da det vel vilde finde
Modstand hos Geologerne at paastaa, at „Vesle-Hovde* var voxet
„Store-Hovde* over Hovedet, efterat det blev döbt, saa maa man vel
antage, at det er Udstrækningen af Begges Höideplateauer, som
har været det afgjörende for den, som först gav Navnene.
Mellem disse „Hovder* saa vi en Indsænkning i Aasene, og
derhen droges vore efter Berömmelse törstende Hjerter; thi den bar
det lovende Navn „Björneskardet* og vi befolkede snart hver mörk
Plet deroppe med Björne i hougeviis og erkyndigede os strax, om
vi ikke kunde pröve vor Lykke deroppe næste Morgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
