Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre Steder end her, at sligt hænder; for ivaar, da jeg kom ned
med Brötningen fra Lögna- og Sannungs-Elvene til Lomsdalen,
og Folkene vare dygtig slitne af Nattevaagen og stridt
Arbeide, holdt de et Brøtningsbal paa Lomsdalsjordet, som var
muntert nok; for der skulde da opgjöres allede Smaatterier, som
de ikke havde faaet Tid til at være Uvenner om, medens de arbeidede
og vare ædrue. Det var her Landinger og Ringerikinger, som
rög ihop, og det var en Lykke, at de vare saa altfor fulde, at
det ikke tog noget synderlig Tag; for naar En slog, saa faldt
begge, baade den som slog, og den som fik Slaget. Det saa
underlig ud at see dem vælte sig to og to bort over Jordet, og bedst
gik det to, som kom nær den bratte Elvebakken, saa de begge
trillede i Vandet. „Vesle-Elgenu, som de kalder den trealens Sönnen
til Elge-Hans, blev værst pyntet af en Ringeriking, Andreas Finstöen,
som mente, .at han nok skulde klaa Horna paa den Elgen, om
det endda var i Fredningstiden44, og saa spændte Hæljernet i
Kin-det paa ham, saa at en stor Kjödflmnge haug ned, hvorefter
„Elgen44 fandt det rettest at söge til „Boso’a44 (Natteleiet) saminen#
ined sin Broder, som i Kampen var bleven aldeles nögen og blot
havde en Hueskygge, som han havde knyttet om Hovedet med en
Hyssing, for som han sagde, at have „Goddagen44 til at hilse paa
skikkelige Folk, naar han mödte dem paa Hjemveien. Det var
et vakkert Brödrepar at see paa.44
Vi vare nu komne saa langt frem, at en utallig Forgrening
af Veien sagde os, at Sæteren maatte være lige i Nærheden, og
snart droge, vi ogsaa ind paa den store grönne Vold, netop som
Buskapen kom ind fra den anden Side og flokkedes om
Salthellen foran Dören. Vi kunde altsaa ikke komme ind strax uden at
faa Spektakel mellem Kjör og Hunde og satte os derfor ned paa
Volden. Her fik vi snart Fölelsen af, at vi gjerne skulde bo helo
Sommeren og ikke længes efter noget, saa hyggeligt saa her ud.
I Aftensolens sidste Giands rödmede Hovde over os, og alle
de utallige runde Koller og spidse Pigger paa Aadalsaasene fik
Gjenskin fra den guultflammende Vesthimmel, medens under vore
Yödder Buvandet og Bergevandet med den mellemliggende
Granholme i mörke Farver bragte det stille Alvor, der er
karakteristisk for vore Skove, og det end mörkere Langevand, hvor Lom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
