Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men klagede sin Ensomhed, bragte Tanken til at dvæle ved
Huldreeventyr og Sagn. Yi havde gjerne siddet længere paa denne
deilige Plet; men Kjörene vare borte, og vi maatte ind og hesee
vor Beqvemmelighed og berede os til Morgendagens Jagt.
Sæterstuen var rummelig og höi under Loftet, som dannedes
af det fra Mönebjelken skraanende Flistag, og Peisen var vel
skikket til at sidde og passiare omkring; men nu var den
optaget af Budeiens Gryder og Primpande. Gulvet var udstyret med
en her paa Aasene qjelden Luxus, da det var af haandskaarne
Planker, men forresten ikke synderlig propert, hvilket heller ikke
kunde siges om dets mangeartede Besætning, eller de to over
hverandre optömrede „Hjelder* eller Senge. Jeg skal ikke trætte
Nogen ved detailleret Beskrivelse af Sæteren — thi den har
saaman-gen bedre Pen leveret — men blot tilföie som Underretning for
mulige Lysthavende, at dette er en af de bedste Sæterstuer, som
man træffer paa disse Kanter.
Yor Yertinde, den mellem os kaldte „ Slidre-Maritu, var
ingen Skjönhed og i sin korte Stak med intet andet Overstel end
et til Beltestedet aabent Linned fremviste hun mange
Yndigheder men liden Ynde. Forresten være det sagt til hendes Ros,
at hun efter Omstændighederne ikke var saa griset, som En kunde
vente, og da först Bekjendtskab var gjort, senere med Yelvilje
skaffede os, hvad vi vilde have, og med prisværdig Liberalitet
fandt sig i den ofte meget nærgaaende Passiar, som det
rimelig-viis er umuligt at vende Bjelkehuggerne af med at före, naar de
ere i godt Lune, samt tydelig viste, at hendes Blufærdighed
•ikke fölte sig det ringeste krænket ved, at vi foretoge vore
Omklædninger temmelig ugeneert. Hun opfyldte derfor de
Fordringer, Førsteren syntes, man kunde have til en Sæteijente,
nemlig gjöre Nytte og forresten ikke existere.
Jeg blev nu meget overrasket ved at föle, at jeg dog maatte
være bleven træt underveis, og da jeg ingen ledig Krak kunde finde,
kastede jeg mig paa Sengen og begyndte netop at fble mig ganske
behagelig tilmode og nynne: „Det er ljuft at hvila — efter
dagens strider — låta tanken ila — hen mot bättre tider*, (fa
min Tanke kom til at gjöre en Afstikker i Dybet, og jeg blev
ængstelig for, at dette kunde gjemme Cavalerer, hvorfor jeg
spurgte Jörgen: „Der er vel ingen Lopper her*? men lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
