Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
angelet mellem Elvens to Arme og derfra endelig i Vandet og
paa bare Stene, altsaa med usynlige Spor, nedover Strömmen
tilbage forbi baade Bækken og Sammenlöbet og ca. 1000 Skridt
længere ned, hvor et snebart Vindfald laa med Toppen ud i
Elven; her vare vi gaaede forbi förste Gang uden Mistanke og
havde Intet seet; men nu, da dens Kunster havde vakt vor
Mistanke, blev Svend sendt ned for at undersöge Vindfaldet, der
var en lang kvistefri Furu, som laa med Roden et Stykke inde i
den tætte Smaagranskov og med Toppen ud over Elven. f Svend
opdagede snart, at den virkelig var sprunget op paa Furuen og
havde gaaet langs denne ind i Smaaskoven derpaa sat fra Roden
med et langt Hop til en bar Flæk under en Kvistegran, og först
paa Bagsiden af denne havde den endelig maattet sætte Labben
i Snee, som tydelig viste Sporet.
En sagte Piben fra Svend underrettede os om, at vor
Mistanke var grundet, og jeg maatte baade prise vort Held i at
opdage og dens List til at gjemme Sporet. Den havde klarlig först
villet indbilde mulige Forfölgere — og dem forudsætter den altid
at faa — at den var fulgt langs med Bækken östover, og andre,
som maatte oversee dette, at den var gaaet langs Hovedelvens
vestre Arm nordover, medens den i Virkeligheden var dragen ret
over Aasen i sydvestlig Retning. Da vi vare komne paa det Rene
hermed, var det i Skumringen, og vi havd§ vor Proviant paa
Bu-vandshougen, hvor vi havde tænkt os tilbage til Aftenen; derfor
maatte vi bide i det sure Æble at gaa tilbage did för Natten og
fortsætte næste Dag. Vi naaede derhen Kl. 10 om Aftenen og
havde da været i uafbrudt Bevægelse i dyb Snee fra Kl. 7 om
Morgenen. Jeg skal ikke glemme, hvor godt et Faarelaar, stegt
ved at hænges i en Tömme ved Siden af Ilden, smagte mig den
Aften. Næste Morgen tidlig droge vi igjen tilbage til Sporet og
fortsatte nu med frugteslöse Forsög paa at faa ringet Björnen
hele Dagen; den drog altid mod Aadalen, og ved Middagstid kom
vi til en peen Furuhoug, som vendte mod Sydost og hvor det
altsaa var Rimelighed for, at den vilde grave Hi; men heller ikke
her havde den turdet beslutte sig, uagtet den havde forsögt flere
Steder at grave. Den havde nu faaet Fölge med en mindre Björn,
og de vare i samme Spor böiede nordover mod Nordsindets
Sameie. Det havde sneet tæt den hele Dag, og Sporene vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
