Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget utydelige, hvortil kom, at de ofte krydsedes af Elgeslag,
som det ikke var ondt for nu, da vi ikke havde Brug for dem.
Driwaade kom vi igjen om Aftenen Kl. 10 tilbage til
vortNatte-kvarteer ligesaa kloge som för, og da havde vi sidste Spor ved
Yeien mellem Helgedams- og Hestedals-Sætrene. Vi havde . den
Dag maattet indskrænke os til at spise det mindst mulige, da vi
forstod, at det vilde komme til at skorte stærkt paa Niste, til vi
bleve færdige med denne uventede Jagt, og den næste Dag, da
vi skulde ud igjen, vare vi stive i Benene og temmelig lette i
Maven, men endda lige hidsige paa at faa Tag i Björnen, skjönt
Svend allerede den foregaaende Dag havde heldet stærkt til den
Anskuelse, at det var bedst at tage sig en Elg, lade den
„Skarve-Bjömen“ fare bort til de andre Skarvene i Aadalen og
selv komme til Vesteraas og faa sig lidt mere Niste. Dette havde
unegtelig været fornuftigst; men hvis man ikke som Jæger og
især Björnejmger er trodsig til det Yderste og holder ved, selv
om Alt gaar imod, saa dræber man ikke meget Storvildt, — og
i Erkjendelsen heraf toge vi vore lette Skræpper med alt vort
rörlige Gods med for næste Nat at naa til en Hougsrudsæter,
„Hestedalssæterentt. Hele Dagens March rundt alle de bratte
Koller og pene Steder til Hi bragte intet Resultat, og om
Aftenen sögte vi til bemeldte Sæter for igjen næste Dag at anvende
vor sidste Smule Mad og sidste Rest af Kraft til et sidste
For-sög. Morgenen kom efter en kold Nat i Rögstuen, hvor ingen
Peis var, men blot Ljore i Taget og en stor Sten paa Gulvet;
men Jörgens sædvanlige Morgenhilsen, en varm Kop Kaffe, kom
ikke; thi Posen var tom og vi havde om Aftenen kogt paa bare
Grud. Det var ikke frit for, at vi saa noget medtagne ’ud, og
selv Jörgen begyndte at blive lidt mindre lystig — jeg havde
længe været grætten, og Alle bandede vi over den „Svinebjörnen“,
som ikke vilde lægge sig ind. Ved Kl. 3 kom vi trætte tilbage
til Sæteren og havde forladt Slaget i Meisedalene, idet vi nu
sikkert troede, at den maatte ligge i Tvervandskollen; men did
vare vi ikke istand til at følge, da den langvarige Smalhans
begyndte at tage stygt paa Kræfterne. Her vare gode Raad
dyre; tilbage til Land var det utænkeligt, at Kræfterne vilde
strække; ned til Aadalen var der blot 4 Timers Gang; men
den störste Deel af Yeien var aldeles ukjendt, og Mörket faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
