Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er denne Bjönnen, som nu har taget 4 Elger her over
Aasene“, saaledes sluttede Jon sine Betragtninger, og vi drog
afsted; men ingen uprövet Jæger kan forstaa, i hvilken
Sindsstemning jeg var. De mange unyttige Anstrængelser og de tabte
Dage, som jeg skulde anvendt efter Elgen, stod for mig, og jeg
fölte mig saa overbeviist om, at vi da havde været heldigere. —
Alt var tungt! Jeg havde saa mangen Höst- og Vinterdag
drevet omkring vaad af smeltende Sne; men nu forekom det mig
utaaleligt, naar den löse Sne fra Grenene dryssede ned i Nakken
paa mig; — jeg havde i alle disse Dage balanceret noksaa godt,
om Foden under den löse Sne traf paa glat Gren eller rullende
Stene; men nu snublede jeg hvert Öieblik, og fandtes der nnder
Sneen et blödt Mudderhul i Veien, saa var det sikkert nok, at
jeg fandt det og fik Benet nedi til Knæet; — Riflen vilde altid
glide ned af Skuldren, og den lette Skræppe klemte, som om den
var fuld af Bly, og selv de fortrædelige Remmer i Stövlene
lös-nede hvert Öieblik, saa Svend maatte frem og knyte bedre. Uf
hvor sint jeg var paa disse nærgaaende „Lavskriger*, som fra hver
Gren langs Veien sad og saa paa os med sine utækkelig
medlidende Hoveder paaskakke — havde det ikke været saa mange,
saa havde jeg sikkert sendt dem mine Kugler. Medens Alt
saaledes forenede sig blot for at plage mig, som gik der vaad og
træt, saa jeg knapt syntes jeg kunde faa Benene op af Sneen,
löd det altid inden i mig: „ja det er Din Skyld, havde Du
ladet være at dele Ringen, saa havde Du havt dem.u Det hjalp
lidet at jeg indvendte: „Ringen var for stor, den kunde ikke nytte
os, saa stor som den varu; — den förste Stemme kom altid igjen,
og jeg syntes, jeg saa det Samme staa i de trævne Ansigter, som
fulgte mig, skjönt de nok vogtede sig for at sige Noget; — jeg
gik bare og önskede, at En af dem skulde sagt Noget, saa skulde
jeg da forklaret, saa vi alle Fire skulde forstaaet det, at Alt var
rigtig gjort fra vor Side; men de taug og taug, — og hvad
Pokker var det ogsaa for et Selskab for mig at leve i ugeviis
sammen med disse Folk, som ikke havde nogen höiere Interesser
sammen med mig! — hvad var det for Narrestreger at plage
Livet af sig for en Björns Skyld, medens vi saa letvindt kunde
skudt Elg i hougeviis og — og — ja hvorfor i al Verden skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
