Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa jeg lige foran mig nede i Ringen, at Sneen dryssede i to
friske Björnespor, som maatte være gaaede for nogle Secunder
siden. Da Sporene imidlertid ikke förte ud af Ringen, kaabede
jeg, atBjörnene vilde slaa sig til Ro igjen derinde og blot havde
rört lidt paä sig, saa vi endnu havde Haab om at beholde dem, og
da det nn var ganske mörkt, gik vi til Bergevandssæteren for at
drömme om de urimeligste Björnejagter til næste Morgen. Dä
vi kom frem til Sæteren, vilde jeg pröve, hvordan det var med
Riflen, om den vilde gaäet af, hvis jeg var kommen lidt för frem
og havde faaet see Björnen; men begge Löb klikkede, uagtet jeg
havde havt Strydotter og Loinmet0rklæde om Hætterne. Det
skulde været et flaut Möde!
Den fölgende Dag var der kommen endnu en Fod Sne til
den gamle, og Veiret var saa slemt som muligt med Snedrev og
Taage; men endnu tristere end Veiret var vor Stemning, da vi kom
frem og fandt Ringen tom, idet Björnene om Natten under
Snedrevet havde gaaet ud og fremdeles trukket vestover. Dette var
vor sidste Jagtdag, da jeg næste Dag maatte paa et
Brötnings-möde i Aadalen og Jörgen tilbage til Huggerne i Flesberg.
Jeg vilde, at Björnejaegeren og Svend skulde fortsætte
Ringningen; men de vare saa modlöse over de mange Skuffelser, at
de ikke vilde paatage sig det, saa vi samlede droge tilbage til
Hestedalssæteren for der at skilles og tage hver vor Vei. För
vi forlode Ringen, havde vi undersögt, hvor Björnene havde
ligget, og det viste sig da, at de havde lavet sig to „Brysler^ d. e.
midlertidige Senge af Bar lige inde i Kanten af Myren, saa at
jeg havde skrærnt dem op, da jeg skulde dele Ringen. Da jeg
paa Stedet yttrede min Forbauselse over, at de mod
Björnecou-tume havde lagt sig i Myrkanten og endog mod Nordost,
ud-bröd gamle Jon Jenserud: „Ja denna Bjönnen blir ikke grei aa
lure; for den er pröva’ föru, og nu fortalte han, hvorledes for to
Vintre siden Amund Rustebakke, den bedste Björnejaeger i
Val-ders, havde gaaet efter en slig stor „Lauparbjön44, som aldrig
vilde lægge sig, og som da han endelig skulde til at „roe“ sig, altid
lagde sig i Myrkanter og dybe Dale, hvor ellers Jægeren pleier
at gaa for ikke at skræmmet Amund fik ingen Raad med den,
og iflor havde Jons Sön og Grimsrudgutterne anvendt 97
Dagværk paa at ringe og passe samme Fanten, men til ingen Nytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
