- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
53

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og trukket nedover til Sæteren, hvor vi igjen havde en mindre
behagelig Nat og udfandt, at af alle Slags Bekvemmeligheder er
Ljore-Stuer med Jordgulv og daarlige Vægge noget af det
daarligste i 25 Graders Kulde, — jeg husker endnu, hvor kolde
Stiernerne saa ud gjennem Aabningen i Taget. Næste Dag trak
vi den til Bygden paa en Vedkjelke, vi fandt paa Sæteren, og
der var mange pudsige Scener, naar det bar nedover Bakke, og
ligesaa, da vi kom tilbygds; men jeg ser, I længes efter Köierne,
og det gjør jeg med. Björnen kom siden til Hæder og Værdighéd,
fik Sölvkugler under Labberne og udstoppet Hoved med naturlige
Tænder men öine fra Hamburg og bider nu Ingen af dem, som
tramper paa den; men de har vel heller ikke Truger. Vil I have
lidt af Skinken, som I husker fraSköien, saa er den til Tjeneste?
Vi skyndte os at sige Nei Tak, og snart hörtes ikke anden Lyd
i den stille Sæter end Snorken i alle Tonearter og et og andet
Sprag fra de ulmende Kubber paa Gruen.

Næste Morgen vaagnede vi under en heftig Duur paa
Flistaget tæt over vore Hoveder og forstod altsaa, at det
styrtregnede. Dette var noget nedslaaende; men Försteren forsikrede, at
det ikke gjorde det mindste for Jagtens Skyld, men at Elgen
snarere var spagere i sligt Veir, og snart var vi uden om Volden og
begyndte Opstigningen paa Store-Hovde, for at ’ komme til det
betegnede Sted, hvor den store „Brannena var seet. Da vi kom
op paa Glaamehougen, blev Bamse og Sleip slupne; thi vi
vare da ikke langt fra Stedet, og i Regnveir og Tykke höres
Losen overmaade langt; snart havde vi ogsaa den Glæde at se
Bamse blive livligere og lettere i sine Bevægelser, hvilket blev
udlagt til, at han havde mærket „gammel Fodtt og begyndte at
faa Haab, — og da han derefter forsvandt og ikke viste sig igjen
i Löbet af den ca \ Time, vi sad og lod os gjennemregne paa
Hougen, erklærede de tre Vise, at den maatte have faaet op Dyr,
og at det snart nu maatte vise sig, om det var „Filledyr44 d. v. s.
unge Dyr, som ikke tör gjöre Modstand, eller en af „det rette
Slaget*, som gik en Tur först og derpaa satte sig til Modværge
mod Hundene, saa disse fik Stand; thi saalænge Elgen flygter, tie
Hundene; men naar de komme foran den og kan ærte den til
Modstand, begynde de en Halsen, som om de unge vilde sluge hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free