Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elgen, medens gamle Bamse stadig gjentager sit alvorlige: Vof,
Yof en hel Aceord under de andre.
Hvert öieblik sprang jeg op, da jeg saa tydelig syntes, jeg
hörte Hundene, og paastod, at de snart vare her og snart der; men
med et roligt Smil, som irriterede mig meget, forklarede
Förstören, hvad det var jeg hörte — snart en Hulbæk, snart Bjelder,
snart Hakkespet og snart Gud veed hvad; „men* — lagde han til —
„det har hændt mig ligedan i Begyndelsen og vil komme til at
hænde enhver Jæger, at han ofte tager Feil og löber efter Los i
falsk Retning*. Om en Stund, som forekom mig lang, men nok
ikke var det, hörte jeg ganske tydelig Hundegjöen i öst og spurgte
triumferende, om han kanske endnu vilde bortforklare dette ogsaa,
da han ikke som jeg sprang op, men sad saa roligt, som om det
Ingenting var. Jörgen lo ogsaa og sagde: rJa rend hort og skyd
det, den Hunden söiker paa, saa faar ikke Vesteraaslgerringa Melk
ikvel*.
Det var da ogsaa dumt af disse Yesteraasfolk at have Buhund.
Tiden gik ikke hurtigt, og Benklæderne vare for længe siden
gjennemblödte, og det begyndte at blive dygtig surt heroppe paa
Fjeldet, da Försteren afbröd vor Hvisken med et skarpt „Hold
IQæft44 og i det samme reiste sig, tog Hatten i Haanden, lagde
Hovedet halvt paa Skjæve og lyttede med aaben Mund og
lukkede Öiue; snart gik et Udtryk af underlig Tilfredshed over hans
Ansigt, og han sagde: „Ja nu faar vi Arbeide, for derborte
messer Gammelen*. Vi hörte nu Alle i den angivne Retning de
monotome Vof, Yof og vilde styrte afsted; selv Svend og Jörgen
bleve utaalmodige; men Försteren bandte paa, at ikke en
rKjæft“ fik flytte sig, för han havde hört, hvad Slags Dyr det
var, og i hvilken Retning den havde tænkt sig. Losen
vedvarede, og jeg begreb ikke, hvad Morro han kunde have af at plage
os med denne affekterede Rolighed, da han endelig havde hört nok
og sagde: „Den staar i Lien ovenfor Flesvandet, og det er et
stort Dyr, jeg tænker en Branne; thi den gaar rolig bortover uden
at tage nogen Notits af Bamse, som I kan höre synger i samme
rolige Takt uden hidsigere Mellemspil; men i hvad Retning den
vil, er ikke godt at vide, da den baade har Björneskallet,
Bagsiden af Vesle-Skillingen og endelig Svarthougen at vælge mellem;
derfor kan Du fölge Jörgen i Björneskallet og Du gaa med Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
