Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi Sporet dreie i Vinkel sydover, og her antog Försteren og
Jörgen, at Elgen havde faaet „Veirslaget" af Svend og B., som
formodedes i Nærheden. Paa en skingrende Piben svarede ogsaa
B. med sin Pibe, og snart vare vi samlede. De Nyankomne bleve
meget skaffede ved ikke at see nogen Elg; thi Svend havde
forsikret, at det var „Larsen-Riflen", som havde „sputta", og den
„sputta åltid Blod, det havde han saa ofte seet „Copi" paa".
Til Tröst for sin Skuffelse fik de et Bæger Viin, og saa
fortsattes Jagten; men i den bratte Aas, som vi nu havde for os,
tabte vi Sporet, og derfor maatte vi til Toppen for at lytte.
Heroppe blev i Hast et Smörrebröd fortæret, og snart efter hörte
vi Noget rasle nedenfor os, og Sleip kom pæsende op, men
var yderst tvivlraadig, om han turde komme heelt frem, da han
nok vidste, at det ikke var rigtigt at forlade Jagten saa tidligt,
og da ikke Førsteren indböd ham, lagde den sig ogsaa med alle
Tegn paa daarlig Samvittighed ned bag en Gran og gjorde sig
usynlig. Vi ventede længselsfulde efter at höre Bamsen, og
igjen begyndte B. og jeg at fantasere og höre Hunde overalt,
indtil vi endelig Alle sprang op; thi nu var det virkelig Bamsen,
som lod höre fra sig, men blot afbrudte Glefs med længere
Mellemrum og altid svagere og svagere, saa vi forstod, at Elgen gik
undaf og ikke vilde sætte op for Alvor. Dette var trösteslöst
langt borte, og vi gruede for voreBeens Tilstand, naar vi skulde
did og endda tilbage om Aftenen; men det-fik da ikke hjælpe,
og altsaa afsted i rask Takt og store Skridt. Efter to Timers
Anstrængelse naaede vi den Höide, hvor vi havde hört Losen;
men her var Alt öde og stilt — kun Brusen af Öivandselven og et
Par Bække hörtes. Da vi kom længer frem, saa vi ned paa Oivandet,
og om en Stund hörte vi en langtrukken, melankolsk Hylen
blandet med dybe, sørgelige Vau, Vau!
Med et lidet muntert Blik paa Försteren udbröd Jörgen:
„Stakkels Gammelen, nu har nok Elgen lagt paa Öivandet, för
han kunde naa op paa Ryggen af den, og til at svömme synes
han nok det er for bredt nu som han er træt og ikke seer
nogen Jæger". Efter en kort Raadslagning blev det besluttet at
skyde et Signalskud, saa vilde Bamse komme tilbage; thi at
fortsætte længere fandt vi lidet kunde nytte den Dag. Efter
Skuddet blev det stille ved Vandet, og snart kom Bamsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
