Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— saa mærkede jeg, at en stram Blodsmag kora mig i Halsen,
og at jeg ikke længer knnde trække Veiret heelt ud. Naar dotte
skulde indtræffe, var det Aftale, at jeg skulde snakke fra, saa
skulde vi gaa smaat et Stykke, til jeg igjen kunde faa Lungen
fuld; thi naar dette iagttoges, resikerede jeg ikke at sprænges;
for öinene lagde sig nu en besynderlig Taage; men et fugtigt
Lommetørklæde, holdt mod Panden, klarede snart Synet, og nu
havde vi ikke langt igjen; men her var trang Skov, saa vi blot
kunde see paa nært Hold. Mod den sidste Bakke gik det nu,
og Hidsigheden bragte Hjertet til at slaa end voldsommere, og jeg
syntes, det rörte sig bag hver Busk; saa taug Hundene stille;
men i næste öieblik saa jeg, som gik længst foran, den brede
Side og höie Pukkel af Brannen glide frem mellem Træerne
ret foran mig paa kort Hold; jeg skjöd og var sikker paa, at
nu havde den faaet sin Bane, og fandt det derfor höist
unödven-digt af Försteren at gjöre et sligt Hop til Siden og kaste tilöie;
men han skjöd da heller ikke; thi Træerne dækkede Oxen
ganske.
Paa mit stolte Udraab: „Den har allerede nok, jeg havde
saa godt Tag paa Bougen“, fik jeg det nedslaaende Svar: „Furuen
fik det nok i Bougen, for Din Kugle slog da i Træ, det hörte
jega, og saa var det ogsaa; thi i en Furulæg, hvor Elgen havde
passeret, stod min Kugle, og mine stolte Drömme forsvandt
lige-saa hurtigt, som de vare komne.
Skamfuld leverede jeg Riflen tilbage, og han tog den ogsaa
med de Ord: „Ja saa gjerne jeg vilde lade Dig faa Skud, maa
jeg nu pröve selv; thi det er Synd paa Hundene at lade dem
holde paa til ingen Nytte hele Dagen.tt De havde ogsaa nu havt
5 anstrængende Timer, og Klokken var over 12. Medens vi stod
og ventede paa at höre Skud fra Svend og B., som vare i den
Retning, Elgen havde taget, slog Försteren i et Bæger Rödviin
og bad mig tage det, „da vi nok kom til at behöve Kræfterne,
inden vi næste Gang kom paa Hold, — om vi overhovedet fik
höre mere idagu. Aldrig har Yiin smagt bedre, og jeg fölte igjen
Kræfterne komme tilbage, medens jeg er sikker paa, at en Dram
havde lammet mig aldeles. Derpaa gik det ijen afsted, men nu
i mageligere Takt; thi vi fulgte Sporet bortover efter de „Strendtt
og Spark, som vi saa i Mosen. Efter et Kvarteers March saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
