Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanlige Aftensmad efter en heldig Jagt, og vi begave os
tilbage til Sæteren, hvor en glad Aften blev tilbragt, og B. ikke
noksom kunde gjentage: „Og den har blot et eneste Kuglehnl!*
Næste Dag blev anvendt til at forlægge Scenen til
Hölsaete-ren i Thorqjölien, idet vi fulgte den fossende „Skjelbreia*, til den
ogsaa dannede sin Hdgfos, som vel er et mægtigt Fald, men ikke
paa langt nær som Högfos i Aavella. Sæteren ffemböd intet
mærkeligt, undtagen at den efter de Kyndiges Erklæring var
mærkelig renslig for öieblikket, hvilket jeg kunde slutte af Försterens
Bemærkning: „Her ser da likere ud nu end ifjorhöst, da Jörgen
maatte feie Bordet med Sopelimen, för han satte frem Maden, og
da det viste sig tydeligt, at „Pladsm^joren* havde ladet Hesten
sin staa inde i Stuen de to sidste Uveirsnætter*, — hvortil Svend
fbiede: Ja det var et deiligt Hus; men Ola Pladsen er naa endda
mere uvan end af anden Aadöling*.
Jörgen rettede sig i det samme op fra Peisen, hvor han havde
faaet en god Varme istand og sagde: „Nei Svend! Der er En,
som er værre og det er „Gule-Mons*; for medens han hug for
mig i Eidskogen væltede han sig overende om Kvelden uden Varme,
der hvor sidste Træet faldt, og til Mad havde han Mel, som han
rörte ud i koldt Vand i en Bergeskorte, og dertil Surprim, som han
skavede ned i en Kulp ved Bækkenu.
„Aa ja, det er sligt Slag med al Aadöling*, henkastede Svend
foragtelig — og fölte sin umaadelige Overlegenhed som Landing.
Snart var vore Köier ophængte og Stuen blevet baade varm
og efter Omstændighederne ganske koselig, især sammenlignet med
den Tid, Försteren sidst havde været her i „Pladsmajorens* Selskab;
men vi fölte dog efter disse 5 Dages Omstreifen, at det neppe
vilde være behageligt i maanedsvis at holde paa slig, saa
Samtalen naturlig kom hen paa, hvordan Försteren syntes om saadant
uafbrudt Skovliv, og hvordan Englænderen saaledes kunde blive
liggende maanedsvis i Fjeldet efter Ren eller Rype ofte blot i
Selskab med en Veiviser, som han ikke forstod. Försteren syntes
imidlertid, at for ham var det let, da han overalt, hvor han kom,
havde noget at gjöre og efterse og kom til Steder med kjære
Minder, samt indimellem Arbeidet kunde more sig med en Jagt
eller vandre langs Elven med Flue og Stang eller lægge sig paa
Volden med en god Bog; thi dette sidste er uomgjængelig nöd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
