Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendigt, hvis man ikke skal blive aldeles kjed af det Hele — naar
man saaledes Dag ud og Dag ind 9kal være sit eget Selskab, —
og dog vilde han tilstaa, at uagtet dette Liv havde saa meget
behageligt, var det ikke let at være mere end en 14 Dage k 3
Uger alene i Skoven, og at han, naar det varede længere, gjerne
sagde som en moderne Fritbjof:
„Jør’n! jag er ledsen vid flall og vid skog;
„Elgarne ero oroliga sellar;
„Skøiens den kära, den välfyllda kallar
„Vinkar med innerlig längtan min håga.
Og derfor vilde han ogsaa foreslås, at vi efter at have jaget
næste Dag skulde begive os ned til Ægyptens Kjödgryder paa det
gjestevenlige Qougsrud i Valders og der dovne os en Dags Tid
og skyde en af de mange överflödige Elge i Hougsrudskovene.
Dette blev da besluttet, og jeg glædede mig meget til næste Dags
Jagt, da det igjen skulde være min Tur at skyde siden B. havde
været saa heldig igaar.
Jeg vil ikke opholde Taalmodigheden med at gjennemgaa
nöiere den fölgende Dags lange Jagt; thi först varede det længe,
inden vi fik Los, og derpaa begik vi fire unge — nemlig Sleip &
Let og B & Co. — saa mange Dumheder, at Försteren erklærede det
for „Selvmord** af Elgen tilslut at springe sig min Kugle i Livet
efterat have narret en utrolig Mængde Kugler fra B. og mig,
medens den Bvömmede over et Vand, og med en taskenspilleragtig
Færdighed undgaaet at have Hovedet, hvor de sloge ned.
Jeg lod ham kalde det, hvad han vilde, og var stolt som en
Löve, da jeg endelig stod og holdt i Hornene paa den treaars
gamle Oxe som laa for min Fod.
Dette var et smukt Dyr og mere proportioneret end den
smal-halsede, stormulede Ko med de lange stive Ben; men desuagtet
maatte man uvilkaarlig fristes til at antage det for en Levning
af Forverdenens Arter, som ved at forglemmes i sine stille
Skovdybder havde undgaaet den Revolution, söm sendte dens
Beslægtede i Dybet. I disse dybsindige Betragtninger blev jeg afbrudt
ved at höre Svend og Jörgen trætte om, hvad der var bedst, enten
at lægge sig paa Stedet eller forsöge den tvivlsomme Sag at finde
tilbage i Mörke; — thi hele Dagen var medgaaet, og det vilde
snart blive saa mörkt som i en Sæk. Försteren afgjorde Striden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
