Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa paastod denne, ät Træet maätte häve „Rödved® o: være paa
Vei til at räadne fra Roden, og derfor maatte kappes hOiere op
og der var Mäalet, som han angav. Efter at have slaaet et Par
Slag paa Stammen erkjendte Jörgen, at her nok var lidt „Rödved®,
og Væddemaalet blev hævet, Ingen af de Angjældende havde fint
Öre for Musik; men jeg, som har dette, kunde dog ikke höre
For-skjel paa Lyden, hvor Træet var friskt og hvor det var bedærvet.
Fra Höiden ovenfor Buvandselven havde vi en prægtig Udsigt over
Aadalen, og medens vi sad for at beundre denne, fortalte Försteren,
at i den Plads dernede boede en Mand, ved Navn Ole Peersokrud,
som havde været en af de stærkeste Karer i Aadalen og endnu i
sit 74de Aar havde staaet hele Dagen i Isvand til Skrævet forat
mærke Tömmer for ham ved Leverancen paa Yaldershængslet.
I sin Ungdom havde han tjent paa Strande i Aadalen, og en Aften
fulgte han sin Husbond ud at sætte Garn. Da de senere sad
tilbords, sagde Anders Strande: „Det begynder at blæse saa nu —
Du trak vel Baaden godt op®. „Ja det har ingen Fare®, mente
Ole; men Husbonden gav sig ikke, for han fik Ole ivei „for at
trække den bedre op — saa langt han kunde faa den!® Ole
gik muggen nedover de lange bratte Bakker og kom senere ind
i Stuen med de Ord: „Nu faar Du se, om Du trur, han
staar sikker; for længer faar jeg en ikke“. Da Apders kom ud
paa Trappen, stod den store Trerömmingsbaad opreist ved Siden af
ham, og Ole havde alene baaret den op paa Nakken. Efter den
Dag var altid Anders meget hensynsfuld mod Ole, især naar de
vare alene. „Var jeg saa stærk, da skulde det bare være Morro
at være Husmand paa Berg®, tilfoiede Svend med et
„polizeiwied-rigt® Udtryk i sit stygge Ansigt. Jeg kunde have stor Lyst til
at beskrive den deilige Dal, vi nu kom ned i, og de venlige
Beboere af Hougsrud; men Hensyn til mine Tilhörere forbyder mig
det Förste og til Angjældende selv det Andet, saa jeg blot vil
sige, at vi havde det godt og hyggeligt — endog saa muntert
ved Toddyen, at „Gamle-Harald11 selv lovede at folge med næste
Dag, „for at se, hvordan en af alt Slagtet hans saa ud®; men
han vilde ride op. Da vi forst maatte have varm Frokost, blev
vi just ikke tidlig færdige næste Morgen; men saa vare vi ogsaa
grundig styrkede til at tage paa Bakkerne og fulgte Haraids Hest
i munter Takt, til vi naaede Höiden, hvor vi i en Plads fik vide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
