Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere end nogensinde, saavi kun med yderst dæmpet Hvisken
udtalte vor Formodning om, at her maatte da Elgens rette Hjem
være. Försteren spurgte smilende, om jeg huskede, hvordan
Jörgen havde beskrevet den blodige Feide, som förtes i Sengehalmen
paa Skjelling-Sæteren, — og paa mit forundrede „Jatt vedblev
hän: „Her er Forholdet det samme; her er meget Elg, for-
saavidt ikke Björnen spiser den op; men han er
hjemstävnsbe-rettiget her, og hvis han ikke nu er oppe paa Höifj eldet efter Bær,
kan vi ikke vide, hväd Dyr Bamse tager optt. Hunden- var nu
borte, og vi droge op påa höieste Houg for at lytte. Jeg sadpaå
Spidsen äf Kollen paa en uhyre Rullesten, medens de övrige
Jægere vare spredte paa de andre nærliggende Stene af samme Sort,
og mit Studium var netop rettet paa det Besynderlige i, at slige
löse, umaadelige Stene netop laa som Bautastene heroppe paa Toppen
af disse Kjæmpehouger, dä vi fik höre Bamse med usædvanlig
Iver og Sinne give Hals i Nærheden. Försteren lod sig glide ned
af sin Sten og var allerede i Färt, da han standsedes ved en
Hvislen fra Svend, som pegede mod en Top paa den ånden Side af
Myren og i en anden Retning, hvor vi saa en Björn entre op i
en Törfuru med beundringsværdig Færdighed. Den gjorde Hop
for Hop op efter Stammen, og da den havde naaet höieste Spids,
begyndte den at titte ud til ålle Känter, indtil den fæstede Blikket paa
Försteren, som i Sprang sögte bort til den over Myren; thi
Holdet herfra var for langt. Björnen lod sig snart glide ned paa
Bagsiden af Træet og Försteren standsede med Riflen færdig for
at passe paa, nåar den vilde blotte sig. Yi skjalv af Iver og
Spen-ding over Udfaldet; thi Holdet var endnu gode 200 Alen og
Skuddet urent; men Björnen fandt det nödvendigt at imponere den
næsvise Fyr nede paa Myren, hvorfor den til Afsked reiste sig
paä Bagbenene og hyttede til Jægeren, og dette blev dens Ulykke;
thi hurtigt som Tanken kom Knaldet, og med et dybt, rasende
Bröl kom den hovedstup nedover den bratte Fjeldvæg. I et
Par Greb havde Försteren ny Patron i Riflen og oppebiede, at
den skulde komme ud af et tæt Gransnar ved Foden af Berget;
men den forblev derinde, og i det samme kom Hunden, der havde
hört Skuddet, og snart var der fuld Batalje inde i Gransnaret.
Da vi kom derind, stod Försteren og hidsede Hunden paa
Bjørnen, som laå nogle Alen fra ham, og sagde derpaa til os: „Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
