Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
passe sig vel for at rive Stene lös, som kunde rulle ned oggjöre
Spektakel. De gaa heller ikke stadigt frem i een Retning, —
hervod vilde dé jo altfor let udsætte sig for at gaa forbi Dyreflokke —
men gjöre hyppige Afstikkere til Siden; ingen Bot, ingen Houg
maa de gaa forbi uden at have overseet den. De se ogsaa af og
til Spor efter Dyr. Det kan dog ikke nytte stort at fölge disse;
thi Sporet er ikke continuerligt, og Dyret kan desuden gjerne
være V* Fjerding borte, medens man ved at fölge Sporet kom til
at gaa et Par Mil. Den övede Jæger vil derfor kun betragte et
friskt Spor som en Opfordring til at være om muligt endnu
opmærksommere; han kan altid saa nogenlunde skjönne, hvor
gammelt et Spor er, skjönt der hertil fordres en betydelig Övelse.
Er Sporet paa Sneen, saa har Veiret en afgjörende Indflydelse
paa dets Udseende. Men ved Övelse lærer man at bedömme,
hvorlænge Sporet maa have staaet i det Slags Veir, som det netop
nu er. 1 Sand eller Jord er det meget vanskeligt at bedömme
Sporets Ælde. Den bedste Rettesnor er her at efterse, hvorvidt
der er faldet Regn i det eller ikke. Paa Mosen kan man lægge
Mærke til Prægets Friskhed, og hvormeget Mosen har reist sig
igjen. Er det nu f. Ex. ved Middagstider, og Jægeren seer et
Spor, der viser sig at være fra i Dagningen, saa skjönner han
strax, at nu maa Dyrene rimeligviis være i den eller den Bot.
Han gaar altsaa derhen, og Ander han saa paa sin Yei Sparet
igjen, har han heri ny Veiledning. — Saaledes gaa nu vore to
Jægere længe og altid med den mest spændte Opmærksomhed; men
forgjæves, de se endnu intet. Solen staar alt höit paa Himmelen
og fortæller dem, at det lider til Middag. De sætte sig da ned
paa et Sted, hvorfra de have god Udsigt; thi Maaltidet maa ikke
formindske deres Opmærksomhed. Det er et gammelt Ord, hvis
Sandhed jeg oftere har erfaret, at man er aldrig vissere paa at
faa se Dyr, end naar man hviler eller spiser. Altsaa, de sætte
sig ned, dog slet ikke paa en Top: thi da vilde jo Dyrene kunne
faa se dem; men lidt nedenfor Kammen, hvor en af de smaa,
klare Fjeldbække just byder dem friskt Vand til Maaltidet. De
spise da i al mulig Ro sin Ost og sit Smör, og naar saa det er
gjort og de kanske have taget sig en liden Lur ovenpaa, een ad
Gangen naturligvis, gaa de atter saa smaat afsted paa samme Vis
som för. Men, bedst det er, som de skulle over en Houg, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
