Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den ene allerede forsigtig speidende stikker Hovedet op over
Kammen, staär han pludselig som forstenet. Ikke et Lem rörer sig,
ikke en Mine fordreier han; men ligesom et Skib, der gaar fuldt
af Vand, synker dybere og dybere og tilsidst gaar under, saaledes
siger han sagte ned, indtil han er fuldstændig skjult bag Hougen.
„En Buk, tre Simler og to Kalve, de gaär og beter i Bakkeheldet
under den store Fonnen borte under Svarteknipe*. Den anden
löfter da ogsaa sagte Hovedet op over Kammen for at se, hvor
Dyrene ere; tbi det er nu ikke saa farligt at stikke Hovedet frem,
naar man kun ikke gjör noget Braakast med det, saa Dyrene kunne
faa et Glimt af En. Ja der gaar Dyrene, et par Tusind Skridt
borte i det höieste; men hvorledeB skulle de komme dem paa Skud?
Det er midt i Middagstiden; det er blikstille, og hvor let kan da
ikke et lidet Vindblaf, hvis Retning de ikke kunne forudse,
for-raade Dyrene deres Nærmelse !
Under saadanne Omstændigheder vilde det være altfor farligt
at gaa Dyrene paa Livet, og der er altsaa intet andet at gjöre
end at vente med Taalmodighed, indtil Vinden vil komme dem til
Hjælp. De sætte sig altsaa ned, og for at være forberedte paa
en mäaske anstrængende Jagt, tage de sig en Bid Mad. Men de
have jo nylig spist, vil maaske en eller anden Læser indvende.
Ja det er sandt, men saadant maa ikke en Jæger være afhængig
af. Han maa kunne spise, naar han bar Tid og Mad; tbi ban
kan ikke vide, naar han næste Gang vil faa Mad. Altsaa der
sidde de og vente; men Vinden forhaster sig ikke med at komme.
Endelig efter et Par Timers Forløb begynder der at blæse en svag
Vind, næsten lige fra dem mod Dyrene. Det var uheldigt, og
deres Stilling bliver altfor farlig. Vinden kunde jo let blafre lidt,
saa Dyrene fik Vind af dem. Det gjældcr altsaa saa fort som
muligt at komme ud til Siden for at faa en gunstigere Vind. De
gäa altsaa raskt ud til Siden, springer endog stykkevis; thi Tiden
er nu kostbar; de kunne jo ikke vide, om Dyrene behage at vente,
indtil de have omgaaet dem. Men, hvor hurtigt de ogsaa springe,
maa de dog passe sig for at larme i Stenene. Imidlertid frisker
Vinden op, den „støer sigu, medens Skytterne komme saa langt
omkring, at de have Vinden ret i Siden. Men som de komme
saa langt frem, at de atter kunne se Dyrene, se de, at disse have
flyttet sig et Par hundrede Alen, saa at de fremdeles ere en tn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
