Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligget orörlig efter Skuddet for ikke at röbe sig. Den anden hår
lagt Geværet frem paa Stenen; han har fulgt Gjeldsimlen med
Öiet; og, idetsamme den sætter Forbenene under sig for at
standse, falder hans Skud; Simlen springer ca. 30 ä 40 Skridt,
og falder saa hovedkuls om mellem Stenene. Bukken ligger alt
död paa en anden Kant. Nu trække Skytterne sig skyndsomst
bag en Sten, hvor de i al Hast lade sine Geværer; men Dyrene
have nu faaet Vished om Faren og ere allerede i fuldt Löb.
I skarpt Trav sætte de afsted over Dal og Houg for först
flere Mil borte atter at standse. Jagten er altsaa endt.
Skytterne gaa nu frem for med et Knivstik i Nakken at ende den
sidste Dödskamp. Derpaa gaa de tilbage og hente sine Sko.
Saa flaa de Dyrene og partere dem. Hver sin Bör tage de paa
Nakken i de Bæretouge, som de til den Ende altid maa være
forsynede med, og Resten lægge de i et Hul og kaste store Stene
over for at beskytte det mod Jerven. Efteråt de nu har täget
sig en Bid Mad, rusle de afsted igjen. Det lider allerede mod
Aften, saa der baade paa Grund heraf og paa Grund af Uveiret,
der med hvert Oieblik raser voldsommere, ikke kan være Tale
om at fortsætte Jagten for muligens at finde en ny Flok. Det
vil ogsaa være vanskeligt at naa tilbage til den Bu, hvorfra de
gik ud om Morgenen; thi gaa i Fjeldet i Uveir, efterat det
er bleven mörkt en Höstnät, gjör man ikke uden Nödvendighed.
De beslutte sig derfor til at tilbringe Natten i en Skytterbu, som
kun ligger en Fjerdingvei borte. Did gaa de da. Dette er
rigtignok en Fjeldbu af simpleste Slags. Kun et Par Stenheller
reiste op mod en större Sten. Ved findes heller ikke, da det er
altfor höit tilfjelds, saa det bliver en kold Nat Men sligt
væn-nes Renskytten til fra Barnsben af, og derfor gaar det an. De
gjemme altsaa sine Rifler vel bort i den inderste Krog for at
beskytte dem mod Snedrevet, svöbc sig vel ind i Renshuderne, som
de have bragt med sig, og sove saa, som Karl den Tolvtes
Drabanter „på sin kappa bredd på jorden, bland snö och drifvor ifrån
norden, så lugnt som paa en blomsteräng".
Næste Morgen raser Uveiret saa voldsomt, at der ikke kan
være Tåle om Jagt. Vore to Jægere have derfor intet andet at
gjöre, end at begive sig tilbage til sin Skytterbu, hvor de gjöre
sig tilgode ved et Maaltid Dyrekjöd, der smager en Renskytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
