Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■paa Heldingen. Det förste Stykke af denne er temmelig
storste-net, saa Skytterne ved at drage sig paa Maven kunne avancere
saa smaat fremad, idet de passe paa kun at bevæge sig, naar
Dyrene ere beskjæftigede med at bete, men standse, saasnart
nogen af dem ser op. Der gik to af Dyrene bagom en liden Hong,
nu følge tre andre efter, saa der staar kun en Simle igjen.
Jægerne kunne nu avancere, saa ofte denne vender sig bort, og,
deres Fremskridt er derfor nu raskere. Nu gaar endelig ogsaa den
sidste Simle bag Hougen. Dette Öieblik maa benyttes; af med
Skoene, for ikke at ramle i Stenene, og saa i fuldt Sprang
fremover, dog med böiet Krop og hvert Öieblik beredt til at standse.
Holdt! der kom en af disse Skarvesimlene frem igjen. Det
er netop midt i en Bæk og i en meget ubekvem Stilling, Jægerne maa
standse; men derved er Intet at gjöre. De maa være stille som
en Mur og ikke röre paa sig, hvor trættende det end kan være,
og hvor fristende det end kunde være, at vende Ryggen til det
Uveir, som nu er udbrudt med fuld Kraft og pidsker Sneen i
Form af skarpe Ispile i Ansigtet paa dem. Saaledes sidde de
da et Kvarteers Tid å en halv Time, indtil endelig Dyrene, nu
kun paa omtrent 300 Alens Afstand gaa bag en Rande igjen.
Raskt og forsigtigt krybe de frem, og denne Gang naa de
lykkelig frem paa Randen; Dyrene gaa nedenfor omtrent 150 Alen
borte. Men nu gjælder det at faa lagt an paa dem, uden
at Dyrene derved blive uroede. Begge spænde da sine
Haner; langsomt og forsigtigt lægger den ene Mundingen
frem paa en Sten, löfter saa Geværet sagtelig op og sigter. Men
Sneskuren staar ham midt i Ansigtet; da skal der et sikkert Öie
og koldt Blod til for at kunne tage sikkert Sigte paa Bukken,
just der, hvor en lysere Krusning i Haarene tæt bag Boven
(Skot-flekken) viser det Sted, hvor Hjertet sidder. Snefoget gjör det
ogsaa vanskeligt, tydeligt at skjelne denne Flek; men han
an-strænger sit Syn til det Yderste. Skuddet falder. Dyrene skvætte
op. De have hört Smelden; men, da denne i Fjeldets tynde Luft
og specielt under Uveir höres meget svagt og ubestemt, vide de
endnu ikke, fra hvad Kant den kommer, eHer hvorfra den skriver
sig. De sprætte derfor kun en 20 å 30 Skridt bort, kanske
netop til den Side, hvor Skytterne ligge, og standse tlerpaa for
at se sig om. Den af Skytterne, som skjöd först, har imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
