Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg havde först en Kveld lagt paa Kolbusæteren paa Luur
efter Hare uden at faae nogen, da de, som kora frem paa Groen
ikke kom saa nær ind til Huset, der jeg laae, at det kunde nytte
at skyde. Paa Sæteren traf jeg en anden Skytter, som jeg kjendte,
og som var kommen derhen i samme Ærinde. Det var ikke gaaet
ham bedre heller. Og det var nu heller ikke at undres paa.
For han var ikke det Slag til Skytter, alligevel han ikke gjorde
Andet end bare fare ude med Börsa, naar Jagttiden var. Jeg
shjönner ikke, at han ikke blev lei deraf, for han fik meest aldrig
Noget. Men gaae skulde han stöt lel, maatru, og være andre
skikkelige Jægere iveien og skræmme Vildtet for dem. Det vær
rigtig bare en Larv til Jæger.
Da vi gik fijem fra Sæteren, bleve vi forligte om, at vi
skulde gaae derhen sammen igjen den næste Aften og gaae halvt
om Byttet, for der var Harer nok fremme paa Groen, hvis det
ellers vilde slaae til« Jeg vilde helst ikke have Noget med ham
at gjöre. Men da vi vare Naboer og godt kjendte, kunde jeg
ikke godt sige Nei heller, da han slog frem paa det. Jeg vidste
af baade en Tiur og en Orre, som spilte i Nærheden af Sæteren,
endskjöndt det var sidst paa Legen, og som jeg ikke vilde gaae
efter sammen med den Larven. Derfor gik jeg fijem med ham,
istedetfor, som jeg havde tænkt, at blive igjen til om Morgenen
og see efter dem. For havde jeg gjort det, havde han strax
skjönt, at jeg havde Noget fore, og vilde bare givet sig i Lag
"med mig.
Vi bleve da forligte om, at han skulde komme indom mig
den næste Aften, saasom jeg boede et Stykke nærmere Skogen
end ban. Men da Kvælden kom, fik jeg see Karlen — Christen
var Navnet hans — et Stykke bortover Jordet paa Veien til
Skogen, idet han tænkte at snige sig forbi uden at tage mig med,
som vi havde aftalt. „Haa, haa“, tænkte jeg, „saa Du har tænkt
at lure mig, Din Fant. Men det skal ikke blive Noget af den
Gang*. Jeg sneg mig da efter uden at han mærkede det, og da
han var kommen til Kolbusæteren, saae jeg ham lægge sig ind
i det samme Huns, som han havde ligget i Dagen iforveien. Jeg
gjorde en liden Omvei inde paa Sætervangen og lagde mig i et
andet Hans tæt ved hans, uden at han fik see mig.
Da jeg havde ligget og ventet en Stund og det begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
