Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skumre, kom der medeet en Hare springende i fuld Fart over
Vangen bare en 30 Skridt eller saa tvers forbi mig. Men
idet-samme jeg skulde til at skyde paa den, kom der et stort Dyr,
som jeg strax saae var en Gaupe, springende efter og satte sig
meest lige for mig. Den havde ventelig, idet den sprang efter
Haren, hört mig tusle og skuldd see, hvad det var. Den havde
ikke för sat sig, för det smaldt for mig; da jeg var fuldt færdig
til at skyde, og da Holdet bare var kort, kantede den paa Flækken
og blev liggende uden at röre sig. Idetsamme smaldt det ogsaa
for Christen paa Haren, som foer lige forbi ham. Men da jeg
saae bort til den Kant, saae jeg Haren lige frisk rende hen over
Vangen og igjennem et Led i Sætergjærdet bortimod Skogen.
Det vidste jeg nok, at den Uslingen ikke var god for at træffe
en Hare i Spranget.
Da jeg saae, at Christen blev liggende inde i Huset for at
vente paa, om der skulde komme flere Harer, lurte jeg mig
forsigtig ud og gik hen til Gaupen, som laae paa Ryggen med
Benene iveiret, og saae blot et Öieblik paa den, om den var rigtig
död, medens jeg stillede mig skrævs over den. Og da den ikke
rörte sig, skyndte jeg mig afsted det forteste, jeg kunde, for at
skyde den Aarhanen, jeg fortalte Dere om, förend det blev for
mörkt. Christen vidste ikke Andet end at jeg fremdeles laae
inde i Huset, og troede nok, at det var Haren, jeg havde skudt
paa. Aarhanen baade fandt og skjöd jeg. Men da jeg kom
tilbage med den til Sæteren, var Gaupen væk. Jeg tænkte strax #
at den ikke havde været rigtig död og var kommen tillive igjen
og havde slæbt sig væk, saa det ikke kunde nytte at give sig til
at lede efter den, mörkt som det var blevet. Jeg lagde mig da
til at sove lidt, indtil det begyndte at grye af Dagen. Men da
stod jeg op for at gaae efter den Tiuren, jeg vidste om, eftersom
jeg havde gaaet feil af den engang tidligere, da jeg kom til at
skræmme den derved, at jeg traadte paa en Kvist. Men först
lurte jeg mig sagte hen til Huset, hvor Kammeraten laae, for at
see efter, om han sov, saa at jeg kunde være sikker for, at han
ikke var bleven mig vær og vilde komme efter. Men der var
ingen Fare for det. For han laae og sov og snorkede, saa det
var en Lyst at høre paa. Jeg gik da ivei efter Tiuren. Men
da jeg var kommen ned til den nederste Ende af Sætervangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
