- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
98

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Røverbanden paa Tyvaaskampen.

(Et totensk Sagn).

De bekjendte Skreifielde, hvis vestlige Rand styrter sig steilt
ned mod Mjösen langs Feiringen og en Deel af Toten-Stranden,
hæve sig ogsaa paa de indenfor liggende store Skovstrækninger
fleresteds op til betydelige Höiderygge og Koller, der rage nögne
op over de omgivende rigt skovbedækkede Vidder. Den östUgste
og tillige en af de høieste blandt disse er den paa Toten
vel-kjendte Tyvaaskamp, der ligger en Miilsvei inde i Udmarken fra
den nærmeste Deel af den store Toten-Bygd. Paa Grand af
den vide og smukke Udsigt, som Tyvaaskampens nögne Top
frembyder, besöges den ikke sjelden af hele Selskaber, baade
Damer og Herrer, fra Toten, som, maaskee lokkede af det
Sagn, der knytter sig til samme, ikke skye den Umage, som er
forbunden med at bestige den fra en eller anden af de
nærliggende Sætre, hvilke naaes ad bekvemme Rideveie. Lige under
Tyvaaskampen ligger et lidet skovomkrandset Kjæra, hvis Vand
altid seer sort eller mörkt ud, formodentlig paa Grand af dets
Dybde og dunkle Omgivelser, der kun paa en enkelt Side afbrydes
af en Uden grønnende Sætervang med derpaa staaende Huse, den
saakaldte Tyvaassæter. Paa den mod Kj ærnet vendende bratte
Side af Tyvaaskampen er denne fuld af Huler og Klöfter, der
gaae, uvist hvor langt ind i Bjerget. Hele Stedet er usædvanUg
vildt og romantisk. Om Oprindelsen til Navnet Tyvaaskampen
haves paa Toten fölgende Sagn, der fortaltes mig af en gammel
Mand, til hvem jeg blev henviist som Den, der bedst kunde
gjen-give det i sin oprindeUge Form.

For flere hundrede Aar siden var der en Kjærring paa Toten,
som hed Gjöa (Gygra) og var af Troldslægt. Hun havde i sine
yngre Dage været i Finmarken, hvor hun havde gaaet i Finskole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free