- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
99

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og lært Finkunster. Da hun kom tilbage, hayde hnn 7 SÖnner
og en Datter med, og den ældste Sön var Fader til de 7 andre Börn.
De levede fordetmeste af at röve og holdt i lang Tid til ved
Tyv-aaskampen, hvor de stjal Kreaturer fra de omliggende Sætre, nden
at Nogen vidste, hvor de egentlig havde sit Tilhold. De boede
nemlig i en af Hulerne i Bjerget, hvor de havde indrettet sig
saaledes, at Rögen, naar de gjorde Ild paa, gjennem en Gang i
Fjeldet lededes under Jorden ned paa Bunden af # Tyvaaskjernet,
saa at den ikke kunde sees. Ogsaa Datteren havde Gjöa lært op
i sine Troldomskunster. Engang, da Sönneme vare ude for at
röve Kvæg, traf de paa Langsæter-Kua og stak Oxen ihjæl og
bandt Bjældekoen for at före den med sig til deres Smuthul*
Jæ-teijenten, som havde mærket dem, var klövet op i en lang Furu,
hvor hun imidlertid opdagedes af Röverae, som begyndte at
om-hugge Træet. Hun var saa flink til at blæse paa Luur, at hendes
Mage ikke fandtes paa lang Lei. Og da de havde begyndt
at hugge paa Furuen, hvori hun sad, blæste hnn paa Luren, saa
det kunde höres paa Langsæteren:

„Kom Langsæter Gutter,

Storoxen stinge de,

Bjølkua binde de,

Og Furua er halvhoggen".

Förend de vare færdige med at omhugge Furuen, kom der
Hjælp fra Langsæteren, saa at Röverae maatte flygte. Ted denne
Leilighed blev deres Tilflugtssted opdaget, og der blev nu sendt
Mandskab ud fra Toten for at fange dem. De fik imidlertid kun
fat paa Gjöa og hendes Datter, da Sönneme, saasnart de [-mærkede,-] {+mær-
kede,+} at de ikke kunde undkomme, alle som en kastede sig i

Tyvaaskjernet, hvor de strax sank, med Undtagelse af den yngste,
som ikke kunde synke. Moderen sagde da, at han skulde stikke
en Knappenaal bag i Kjolekraven. Og da han havde gjort dette,
sank han ogsaa. Siden den Tid er det, at Tyvaaskjernet

altid seer saa sort ud. Gjöa og hendes Datter bleve bagbundne
og förte til Bygden til Totens-Præsten, Hr. Ole. Paa Yeien traf
de 7 Karle, der plöiede med hver sin Hest paa en stor Ager.

Da Gjöa fik see dem, stirrede hun et Öieblik paa dem med sine

store grönne öine, og de 6 Karle og deres Heste standsede
uden at kunne röre sig af Stedet, medens den 7de vedblev at

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free