Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jotunfj eldene.
(Indberetning til Turistforeningen af stud. theol. J. Dahl.)
„Höit over de norske dales pragt
et rige blandt skyer er vidtndstrakt,
og klipper hæve sig der igjen
af ødemark og af kjærn på fjeld,
og sneens tepper brede sig hen
på alle de sorte klippers knæ,
og over’ de voxende kildevæld
har isen lagt den tårnede bræ.“
Så skildrer Welhaven höifjeldet, som et överste Norge, et Norge
blandt skyer, og den, som har besögt dette egentlige Norge, han
vil også snart fatte, at Norge er et eneste fjeld, en eneste
stenbygning fra Nordkap til Lindesnæs, mens dalene er som „sprækk
i husavegg —“, de er revner i fjeldmassen; det er det rette
billede af Norge. — Af denne mægtige stenbygning danner
Jotun-fj eldene det allerhelligste, — har man faret gjennem de övrige
husets stuer og kommer derind, böies sindet öieblikkeligt af
ensomheden; stilheden og kraften taler mægtigt, man har en vis
ængstelig fölelse, som om man var trådt ind på et fredlyst,
helligt sted, den uendelige vidde, man skuer udover, fremdrager
fölelsen af ens egen ringhed; fjeldenes tinder står rundt om med
manende alvor, tågerne hvirvler om bræerne som
dödningeskikkel-ser i hvide gevandter, eller bræerne glitrer i sollyset som oversåede
med millioner diamanter; dybt under bræ og jökel hörer man det
arbeide og larme, man aner fjeldets indre kræfter, men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
