Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plads mellem rater og notiser i indberetningens anden del; her
vil jeg blot nævne de fire, som synes mig hovedporte: den 1ste
gjennem Gausdalen, Espedalen og Sikkilsdalen; den 2den
gjennem Hedalen i Gudbrandsdalen, da fölger man
Sjoa-elv, som hastig springer en imöde, lige ind i de inderste haller
ved Gjendin, ja man kan gjerne sige lige op til Högv agien ved
Leirvandet, thi der begynder vasdraget; den 3die hovedadgang er
fra Lom gjennem Bæverdalen og dens to næsten parallele sidedale
Leirdalen og Yisdalen, som snart förer til det indre, og
endelig den 4de gjennem Yalders eller Lærdal op til Bygdin eller
Tyin, den letteste, hurtigste og ganske vist den stadseligste
indgang til Jotunheimen. — Min bestemmelse var at tage op
Gausdal og ned Valders, hvorfor jeg i de förste dage af Juli, efter i
et par dage på Hedemarken at have nydt den mildeste og
yndigste sommer, drog med dampskibet op over Mjösen.
De kammerater, som skulde gjöre turen med til Lom,
mödte mig der. Vi når endelig bryggen ved Lillehammer,
billetten leveres, og Lillehammerbakkerne stormes med en
fart, som tydelig viser, at vi endnu ei har vundet stor
erfaring i turistvæsenet. En regnbyge forfrisker både luften og
os, og snart er vi over Brulaug-bro og tör först ved indgangen til
Gausdalen kaste os ned under birkene i den stille aften.
Over fjeldene på den anden side af dalen hænger tågeskyerne så
blöde og runde, dybt nedenunder mellem lövet skimter man elven
i hemmelighedsfuldt tusmörke; ens fantasi kommer i en inderlig
bevægelse, oventil synes man i de dandsende tågeflækker at se
huldren som vinker, nedentil fra det kjølige orekrat synes man at
höre nökkens klagende spil; —ja, den er deilig den förste aften,
man slipper lös.
Yi vækkedes af vort drömmeri, det var bedst at komme til
hus, da det led på aften, og stationen var fjern; — så bröd vi
op fra vort deilige hvilested og nåede snart et bedre, for vort
legeme ialfald. — Den næste morgen gik vi „fodrappe“
som Akilleus op gjennem dalen, det regnede blot så
meget, at vi havde en behagelig dusch. Jo længere vi kom op i
dalen, des trangere og interessantere blev den, og ud på
eftermiddagen fik vi da også den herligste belysning, ri kunde önske:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
