Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som elskede disse ödemarker — de fölte sig ei hjemme mer i
bygden, siden de havde drukket fjeldets luft og hört tindernes
tale, det virkede på dem som trylledrik og huldreslåt i eventyret
— straks de var færdige med ånnen, så slængte de skræppen på
ryg og bossen over akslen, og så bar det op til fjeldet og
ind på de store vidder, på de vinkende bræer. — Nu er
50 år rundne siden den tid, og hvorledes stiller
forholdene sig nu? Hver eneste sommer strömmer flere og flere
til-fjelds for ret at bade sig i den friske fjeldluft, for ret at
fole sin frihed på de store vidder, for ret at tilegne sig
sit fædrelands store natur; og kommer hösten, da deres hverv
kalder dem til by og bygd igjen, så drager de forfriskede og
nervestærke nedad, men begynder allerede på nedveien at længes til
næste sommer, da de skal slippe op igjen, thi på fjeldet, siger de,
der er så sundt at leve; men det er nok mer end den legemlige
sundhed, som binder dem, — det er naturens mægtige ånd, som
fængsler dem; de mörke fjelde og de lyse bræer og de
blåskinnende jökler maner dem ligesom til sig. — Og vintren gjennem
stirrer de på de billeder, som malerne har bragt os fra disse
egne, og lytter til de toner og ord, fjeldet har nedlagt i vore dig—
tei’es hjerter, og længslen stiger mod vår og sommer.
Ja selv verden — den nye og den gamle — har hört om
vort land og kommer til vort land; vore digtere er bleven
ver-densberömte ved de ord og toner, som fjeldet har lært dem, vore
malere er bleven verdensberömte ved de farver, fjeldet har lært
dem, og verden udenfor os har sluttet sig til, hvad vor natur i
virkeligheden må være — og strömmer skarevis til denne verdens
udkant for at nyde den mægtige nätur, skjönt de ei er dens
sönner.
Efter denne indledning med, om jeg så må kalde det, en
smule norsk turistologi, går jeg over til min reise.
* «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
