Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen hjemme, löb de forskrækkede bort og skjulte sig i vedskur
og andre skur; vi fandt da selv en kone, som fortalte, at „karen
var ute på vatnet med oter (et flueredskab), men han kom vel
snart at“. Ja det syntes vi var nog.et ubestemt at bie på, og da
der lå endnu en båd ved stranden, proponerede en af os
kloge-ligen, at bun kunde ro os, til vi mödte karen (sönnen hendes)
underveis. Det var bun da villig til, og inden mange minutter
var vi i båden og stödte fra; fluerne for ud bag båden, en bris
krusede vandet, og snart hoppede småfiskene både på det ene og det
andet snöre. Farten op over Espedalsvandet er i klart veir ganske
vakker — ialfald langt vakrere end at gå langs den nögne, sorte, østre
bred; i syd dominerer Tronsknappen endnu, i öst hæver Gråkö sin
brede ryg, den ligner med sin sorte hue en krumrygget enöiet trold;
stranden nedenunder er kold, öde og ensformig. På venstre side
derimod er der ikke så få ganske vakre partier med fladere
græs-og lovklædte strande speilende sig i vandet; stien snor sig
mellem træerne, og derinde går en mand med kløvhest, snart synlig,
snart skjult af lövet og de hvide stammer; ovenover de nærmeste
åser ser man sneflokkerue på Storhöpiggen eller måske blot
Agnsjö-fjeldene, og lige foran, i nordvest, lyser et vakkert
snefjeld os imöde — det er H ed als muka mp en, det hilses med
begeistring som det förste. Vi nåede snart eidet mellem
Espedalsvandet og Bredsöen og efter at have fortæret vor fisk til
middag der, hvor för nikkelværket bar været, men nu blot
faldefærdige og nedfaldne rönner står igjen, roede vi op over
Bred-soen; som navnet siger, er den bredere end Espedalsvaudet og
måske vel så fiskerig. Situationerne er omtrent som på det
foregående vand, måske vel så vakre; på höire bånd havde vi Ru
tinfjeld (4,825‘), hvorfra der er udmærket udsigt, til venstre
Agn-sjöfjeldene, der dækker Storhöpiggen. Vandet var knapt en halv
mil langt, og vi kom snart iland for på egen bånd at pröve os
frem. Veien går på nordre side af Espa, den elv, som forbinder
Bredsöen med Oistappen, men inden vi kom på den, gjorde vi
i utålmodighed bekjendtskab med nogle m)7rer, som brunede vore
ben mere, end solen nogensinde fik brunet vore ansigter og hænder.
Det lille stykke vei langs Espa er på de fleste steder rent
romantisk, elven kaster sig mellem fjeldsiderne, og gran, furu og
birk krandser den; rig og frodig vegetation i klöfterne omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
