Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
solvarm dag er der söndag mellem snefjeldene, da er det hele en
herlig kirke. Der er mægtig tale, kirkestilhed udenom en og
kirkestilhed inden i en. Lette og höie tinder danner stærke,
opadstræbende pillarer, og himlen, som hvælver sig derover, den
fagreste kirkebue:
„ — og mellem mægtige tinder to
breder sneen sit altarklæde,
der synger solen hver morgen fro
fra öst evangelie-kvæde,
og hvide flækker strör sneen fin
langt ned under höie tinder;
det er som det fagreste söndagslin,
som om der i kirken sad kvinder. — “
Men fjeldet har også et andet udseende og en barskere röst.
Når tågen ruller om nuterne, og uveir og storm går derover, når
skyerne stormforrevne jager gjennem luften — da er der mörkt,
mörkt, da er det et Jotunheira, hvor hvert fjeld stikker frem som
en manende, mörk tanke, da kan en fole sig kastet ud blandt
kogiende mörkhedens magter, blandt en hær af fiendske jötner,
og en föler sin sjæl greben af rædsel og afmagt — da farer
ingen over Besseeggen. — Så oploftende synet af Besseeggen havde
været, så åndsfortærende var hjemturen til sætren over Veslefjeld,
som danner uendelige flader, oversået med små löse skarpe stene,
der er en ruin både for stövler og födder; endelig kom vi til
skråningen, temmelig sultne, da det led langt på eftermiddagen,
og jeg ialfald intet havde smagt siden 6—7 om morgenen, uagtet
vi hele dagen havde været i aktivitet. — Endnu havde vi ingen
lærepenge fåt for vor uvorrenhed, så vi styrtede os i de
dristigste hop nedover Veslefjelds afsatser og bræsnipper, tumlede siden,
uden næsten at kunne styre os, mellem ris og buske, faldt i
huller og ravede videre, indtil vi endelig trætte og sultne nåede
sætren. — Den næste dag var benene som knækkede over, så jeg
måtte træde på stive ben, hver gang jeg skulde ned af en liden
sten, for ikke at synke i knæ. Jeg gratulerede mig selv med, at
jeg ingen anstrængende tur skulde have, men blot fölge Sjodalens
jævne flade.
Farten langs store Sjodalsvand frembyder ingen videre
mærkelige partier, forinden man vender sig om mod syd, thi da har man
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
