Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ster fremad, mens aftenvinden pisker en i ansigtet, eller standser
et öieblik og kaster blikket lialv forskrækket rundt. Der er en
vid udsigt, et lierligt rundmaleri, som vi så det i aftensolen: —
men skyggerne ligger så alvorlige over de brungrå heier, og mörke
tunge skybanker trækker frem fra nord, så vi fordobler vore skridt,
kommer under Fuglehö og skråner snart nedover gjennem birke- og
furulider til Fuglesæter, hvor Valdersridderen hvilede, da
Sandbu-ridderen kom efter ham; advaret af nökken holdt han sig færdig
til flugt og lod sig ikke engang narre ved Vågeværingens fif med
bevægelig lövskog foran hestene. Jeg tör ikke sige, om vi tænkte
mest på de historiske minder, som knytter sig til stedet, eller på
maden, idet vi trådte ind; men jeg tror, den sidste tanke var
stærkest, — så prosaisk bliver man på en fodtur: spisetiderne er
ikke de mindst festlige stunder af dagen, hvert eneste måltid er
et festmåltid, skjöndt man på fjeldet just ei får festretter. På
höiden vakker udsigt over skogen til det store Tessevand, med
Hæggefjeld og Kvitingskjölem i vest og Grjothofd og
Trold hö i öst. Yi fik et hus for os selv, net og koseligt, taed
flammende peis, men glæden forgik os, da vi her som i folkenes
stue opdagede hele horder af dyr, der ligner skildpadder en
miniature. — Næste morgen regnede det da, så det piskede i
marken, men afsted gik det. Folket på sætren havde sagt os, at vi
ei burde gå, som kortet viste, da den vei er myret, og der ingen
bro er over elven, vi skulde gå vest over furuliderne til op under
Grönhö, der vilde vi finde vei og bro over Smådöla. Ja, et
stykke gik vi da og sneg os siden mellem grene og krat, der var
ligeså dryppende våde som vi — men tilslut forgik tålmodigheden
os som sædvanlig, og vi styrede nedover mod vandet i <jen
retning, vi vidste, Nåversætrene skulde ligge; ja langt om længe
möder vi da den på kartet afsatte vei, men den förte os over et
delta, som sandelig kræver stor tålmodighed, hvis man tænker at
komme törskod over; heldigvis for os var vi för så våde, som
det næsten var mueligt, så vi ikke gjorde mange omstændigheder
med at vade over. Ikke længe efter kom vi til Nåver-sæteren, og,
uagtet det endnu var morgen, besluttede vi at holde rast her til
udpå eftermiddagen, for at få vore klæder törre og se veiret an,
thi det öste bestandig ned. Her fandt vi både hyggelig og flink
værtinde; hun serverede deilig fisk og — haresteg med skriver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
