Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kage og rundbröd til, alt udmærket lavet og stegt, — hvad kan
man så mere forlange. . Men haren da“, sagde vi til manden,
„ved du ikke, vi har en stund til den 15deAugust?" „Å jo, det
vidste han nok, men den havde gjort skade på sæterengen hans,
og da var det jo lovligt." Ja ja, vi kjendte ikke meget til
retten og önskede for fremtiden, at både et og andetsteds på
sætrene haren vilde gjöre skade og få en så heldig skjæbne som
denne. — Min hensigt var at reise om Lom, for der at få
underretning om et og andet og en dygtig reinskytte til at fölge
mig en tid rundt i fjeldene som veiviser, og så til Utladalen i
Årdal, for efter först at have kredset rundt mit bytte at styrte
lös på det inderste og vildeste gebet. I Lom skulde jeg også
miste mit fölge.
Udpå eftermiddagen flk vi roskyds fra Nåver-sæter ned over
Tessevandet. Yi havde tænkt at drage op Smådalen og igjennem
det trange, vilde.Finshals til Gokradalen og Yisdalen, men
det stygge veir drev os til bygden ad en kortere vei. Farten
nedover det 1 mil lange Tessevand var meget morsom, trods den
voldsomme regn. Sæterjenterne viftede på stranden — de vilde
have fulgt, om veiret havde været bedre; selv nu i regnet
betænkte de sig en smule; en rotur er naturligvis en sjelden af-
veksling for dem på sætren, og ovenikjöbet var det söndag.
Snart forsvandt de viftende bag odden, og vi svöbte vore
gummikapper og plaids om os, men endnu viftede Hæggefjeldet med
sine tågeslör. Den gode båd, de to dygtige rorskarle og en frisk
fordevind förte os skummende fort afsted. Det var to brödre,
Thore, sætrens eier, og Pål, som roede os, og da Pål skulde til
Lom, vilde han slå fölge med os nedover. Nei, så forskjellige de
var de to! Thore, liden og undersætsig, munter med spillende
mörke öine og syngende folkemelodier, den ene efter den anden,
og hvergang seende op på os med en triumferende mine, — den
anden höi og smal, afmålt og stille, uden ord, uden bevægelser,
når undtages de taktfaste åretag og imellem et buk forover,
medens vandet randt af hatten. — Nu er vi ved osen, bölgerne
ruller store indover den grunde strand, men vi kommer dog i land
°S orøbr regnskabet med Thore samt styrker ham med en dram
til hjemreisen, der ei blir så grei som fremturen. Snart er vi på
vei igjen, vandet drypper ned i hatten og baner sig fra hatten vei ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
