Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
står hele Horunggruppen: Skagastölstinderne og
Mara-dalstinderne og bag Styggedalsbræi Kain osi, der ligger ret syd
for Helgedalsætren i Lyster; Utladalen går som en sort stribe
nedi mellem de höie sider, og den er nu ikke for bred heller,
især når man kommer sålangt som ned forbi Yermelid eller
nedenfor Horungerne omtrent. — De förste sætre i Utladalen er
Guri-dalssætrene, hvorfra veien går op Guridalen og temmelig nær
under Skagastölstind til Lyster, — det er en temmelig höi vei,
det kvæg må passere. Men allerede inden vi nåede Guridalen,
havde Yetlutla sine löier med os, og vi fik lide adskilligt for
hendes luner, og fordi vi lod os lokke af det spillende ansigt; da hun
först havde fåt os til at fölge sig, slængte hun sig slig
mellem bergvæggene, at vi stod rent fast ved den forsvindende bred
og over os det svarte fjeld. Utla skrattede blot af os og kastede
sig lige stolt — men vi måtte tilbage og over knausen, som ei
var så liden endda. Nils syntes nok, det var skam ikke at
komme frem — han, som var så godt kjendt her; men det kunde
imellem gåes på en liden bred, sagde han; det var vel blot, når
Utla var rigtig nådig det. — Nu hoppede vi over Steindalselven,
som kommer fra nogle små kjærn lige under Fanaråken, så bar
det udover nogle små heier og multemyrer, hvor en mængde små
röde ansigter tittede frem over de mörkegrönne, kraftige blade.
De var endnu ikke modne. Der ser vi Guridalssætrene! det var
deiligt! og nu skulde kaffeen smage udmærket efter den
temmelig tarvelige middag på höifjeldet. Om forladelse! först en elv at
passere, Kongsdöla heder den og kommer næsten lige fra
Fana-råki; meget vand og strid ström havde den også, og så er det
med den som med alle elve, der kommer lige fra bræerne, at
vandet er ganske leret, hvidt og grönt, så at en ikke ser bund ved
en alens dybde og raver og tumler godt mellem stenene. For
bönderne går det endda an, som bruger at vade i skoene, men det
bruger nu almindeligvis ikke vi, og det er temmelig koldt og
skarpt at vade på bare hen. Jeg måtte selv siden vade over
mange betydelig större elve i Jotunfjeldene, men kom altid godt
over. Derimod var der ikke mindre end 6—8 stykker af mine
kammerater, som faldt om i forskjellige elve og kastedes
temmelig ublidt mellem stenene, indtil de efter mer eller mindre fare og
med större eller mindre tab af hatte, flasker, stokke etc. kom på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
