- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1870 /
32

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det törre igjen, men selv det hjælper ikke stort, når man både
selv er gjennemvåd, og ens dyrebare skræppe er gjennemvåd, da
er det brav tungt at fare videre, skjöndt man er let ved
bevidstheden om at være over. Se så! da vi netop var komne over og
havde draget på os igjen, mödte vi en budeie, som viste os klop et
lidet stykke nedenfor, men den var nylig lagt, så Nils var undskyldt;
ja det var jo leit — men snart sad vi i sælet ved den rygende
kaffe. Kaffe koger jenterne på sætrene i Sogn godt og serverer
den pent, — men busene, de forekommer en såre ringe, når man
kommer fra Gausdalens og Gudbrandsdalens store, tomrede stuer;
tbi ber er ei tömmer, ja vanskeligt nok for ved, — og huset biir
da ophobet, ikke muret, af sten og dyttet med torv, ovenover er
tag af vidjer med torv over eller heller og indeni jordgulv; store
buller i væggen er hyppige, især i det yderste rum, hvor
melk-ningen ofte foregår, og koen når fra den ene kant til den anden

— så man kan skjönne, der blir et hurlumhei, når veddestriden
om först at blive malket begynder. — Dören passede flere steder
ikke bedre til sit hul, end at en kat måske kunde hoppe ud både
over og under den. Nils syntes, at karfolkene i Lyster gjorde både synd
og skam, som lod jenterne ligge i sligt. Inde i det bedste rum er
det så bredt, at man kan favne fra sengkanten og til den anden
væg, og stenene stikker temmelig uregelmæssigt ind i værelset; der
indenfor igjen findes undertiden et lidet rum til melk, smör og ost

— og det er forbausende, hvor rent og pent de bar det, i
betragtning af det dårlige lokale, de bar. Lige nedenfor disse sæl
mödes Vetle-utla og Store-utla, for ret at begynde en lystig leg,
hånd i hånd danser de nedover i den mörke, vilde dal; brattere
og brattere blir fjeldene på begge sider, især når man kommer
forbi Vermelid ned igjennem det lange, for sin vildhed berömte
Yettisgjel (gjel er en trang dal, som blot giver rum for elveleiet).
Vei findes ikke mellem Vermelid og Vettismarksæter; uagtet det er
dalföret nedover, og det altså var naturligt, at Årdölerne sætrede
der, er det dog Lystersætre, og kvæget föres om Guridalen. Skal
man fare nedover, bör det gjöres på venstre eller östre side, snart
må det holdes höiest oppe på hamrene for myrernes skyld, snart
midtlids for hamrenes skyld; en meget vanskelig vei! Jeg havde
både hört og læst så meget om Utladalens nederste strög og den
derværende bekjendte Vetlifos, at jeg fölte stor lyst til straks at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1870/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free