Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage nedover; men da Nils aldrig havde været så langt nede og
jeg havde lovet min kammerat, som igjen skulde möde mig
ved Bygdin, at gjöre den tur med ham gjennem Koldedalen,
så opsatte jeg den. — Guridalssætrene ligger lige under de
mægtige Maradals- og Gertvas-bræer, der hænger ned fra
Skagastöls-tinderne; et stykke nedenfor går bro over elven, og man kommer
da ind til en vold, hvor der indtil for et par år siden lå en
stöl, der nu er nedrevet. Den hed Lusahaugadn, og måske det
fatale navn har tvunget den til at bytte plads, thi stölen er
flyttet en fjerdedels mil op i Storutladalen, på nordre side; stedet
der heder Muradn efter nogle gamle mure af en helle (et lidet
stenhul, hvori rensjægerne kröb og kryber om natten, når
jægerbod eller felæger ei kan nåes). — Farten op Storutladalen
be-gyndtes næste morgen i regnveir. Store hætter dækkede
Horung-tinderne, og alvor var udbredt over egnen, men lidt længere oppe
blev naturen blidere, frisk græsvækst og dvergbirk såes til langt
op mod Rauddalens begyndelse. Rauddalstinderne træder frem lige
overfor Skogadalsåksli, og Rauddöla kommer hvidnende nedover
mellem dem. En iöinefaldende stærk rodlig farve på fjeldet lyser
en imöde lige ved dalens begyndelse og har formodentlig givet
dalen navn; det stiger nu mere og mere, vi vender os og ser, at
Skagastölstinderne har byttet tågehætten med en gylden hjelm,
idet solstrålerne spiller på dem. Regnen er også opliört, himlen
klarner af, og det letter op i sindet. Endnu stiger vi mere og
mere opad; — lige overfor Rauddalens begyndelse sees en helle
(heile). Endelig kommer Kirketind, der ligger mellem Yisdalen
og Leirdalen, frem, den rager op enslig og pyramideformig,
sort-glindsende af regnet. Sneen fæster sig lidet på den, den er
dertil for brat og ligeformet omtrent fra alle sider. Det var om den,
Yligutten, som af professor Kjerulff har fåt en så udmærket,
ja klassisk beskrivelse, sagde, at ikke engang gjeita kunde krybe
til tops der. Lidt længer oppe kommer en stor snip af
Smör-stabbræen, Sandelv bræen, ned mod dalen, og den giver et
storartet skue. Bræen går tværs over hele dalklöften, rund og
fyldig og med en blændende hvid styrtning mod os af vist 100—
150 alen, og bag denne runde, blöde, mægtige skavl, der danner
horisonten mod det friske blå og således giver en vakker
farvesammensætning, hæver sig en Smörstabtind så slankt og let,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
