Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligje“, mente budeien; det skjönte jeg nu ikke så godt, men at
det blev råd med at sove (om just ei i liggende stilling), forstod
jeg bedre. Grundig træt var jeg, og da jeg så endelig, trods den
livlige passiar mellem Nils og kammeraterne hans, var færdig med
dagbogen og med min souper, sovnede jeg ind med hovedet på
mine korslagte arme; der sov jeg såmæn godt den störste del af
natten.
Det var en solblank og fager söndagsmorgen, da vi tog over
broen og opover den bratte dalside. Jeg vilde have været ude
tidligere, men Nils mente, vi stod nok tiden lel; og nu vilde jeg,
vi skulde gå fort opover, vi blev så alligevel varme, hvor småt vi
gik, men også dette mödte kraftig protest fraNils’s side, som
påstod, at ingen iolk, som vilde fare i fjeldet, kunde rende slig af
gårde; forsigtigt og langsomt måtte en fare både op og ned, om
en skulde have godt af turen og ikke hvert öieblik standse og
gispe efter pusten — og desuden kunde jeg nok være tryg for
veiret, for det blev nok lige så bjart idag som igår. Det förste
kunde jeg nok tro, men det sidste om veiret var mig ikke
tilforladeligt nok; luften var idag ei så klar som igår; det var
lum-merhedt, og solen stak stærkt.
Galdhöpiggen pleier at bestiges fra to kanter: den förste fra
Rödsheim i Lom, hvorfra den bekjendte Ole Rödsheim pleier at
före over sin sæter Rodbergs-(Raudberg-)stulen til tops; men
da må man gå over den lange Styggebræ (flere timers uafbrudt
marsch i sne), som ofte er lidt lei at passere; dog förer Ole
jævnt den vei, men med toug bundet imellem hver mand for
sprækkerne i bræen, som ofte er dybe og dækkede af nysne. En
meget interessant, men trættende passage. Ad den vei kommer
man da på bræen lige ind under Galdhöpiggen, som på nord- og
vestsiden er brattere og sortere, og altså ei derfra lader sig
bestige, på öst- og sydsiden derimod ligger det snehvide klæde
blödt opover, og der bestiges piggen, når den ei er bedækket med
blå-is, hvad der ofte hænder, og hvad studenten ved Gjendin
havde sagt mig, nu var tilfældet. Med okse og forsvarlig pigstok
når man nok op endda, men slige rekvisita er ei altid gode at
opdrive underveis. — Man kan nå fra Rödsheim tiltops og ned
igjen samme dag, men vil man se fjeldene i morgensolen og fare
mageligt, bör man tage logis på Rödbergsstulen. — Den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
