Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adgang til toppen er, hvor vi drog, fra överste Visdalssæter
(Spi-terstulen); da går man over höiderne og lige mod vest; det er
langt brattere, men også langt kortere, og desuden slipper man
den trættende Styggebræ, som man desuagtet får stort syn over.
Over nogle bræsnipper og små fonner kommer man i række over
alle 3 Galdliöpigge, den ene höiere end den anden. — Allerede
da vi efter et par timers anstrengende gang kom op over
höideryggen, som sees fra dalen, — hvilket forresten ikke med hensyn
til höide vil sige så lidet, vel ca. 6000 fod — fik vi en stor
oversigt over Uladalstinderne, Simletind, Heilstuguhö, Leirhö,
Skauthö og Kvashö, hvilken sidste tager sig udmærket ud,
endvidere Glitterhö og Glitter-rundhö med den skinnende
Glittertind imellem sig. — Vi gik imellem Tverbræen og
Svelnosbræen, som går ned fra Svelnosi (svel 0: issvel eller
is-svuld); straks efter Svelnosi fik vi da 1ste pig i syne, og trætte
satte vi os ned for at beskue den. Men törsten tvang os til at
lede mellem stenene efter en bæk fra den ved vor side tindrende
bræ, dog uden resultat. En höist pinlig situation! Hidtil havde
vi törstet og drukket vand og under gangen svedet ud af alle
porer og så fort videre, men nu på böi-plateauet var ingen bæk
at finde: bræen havde nok aflöb, men det löb dybt under stenene
overalt, — ligeså ved næste bræ, den samme silren og klukken
lige under vore födder, hvilket gjorde trangen dobbelt og flere
gange narrede os til at pröve på at vælte en åbning, men
for-gjæves; — sne spiser den erfarne vandrer ikke uden yderste nöd,
og da jeg af skade var bleven klog i så henseende, foretrak jeg
som Nils at gå med den brændende, törrc tunge og blot smöre
den med tålmodighed. Sulten går det endda an med, når man,
som Nils sagde, bærer staburet sit på ryggen, men törsten!
Yi nærmede os nu den 1ste pig — men se så! det anede mig,
nu måtte nok hr. Nils med indrömme, at det kunde været bedre
at have gåt ud et par timer tidligere, thi et tykt tågeslör (öl—
röik 0: hederög) lagde sig over alle de höieste punkter foran os,
og da vi kom på piggen og vel havde fæstet blikket på de
nordiske fjeldes konge, rullede klædet over majestæten, og han
forsvandt, for bedre at modtage min hyldest den fölgende dag fra
höiden under Glittertind; — men jeg blev dog lidt forlegen, det
forekom mig, som jeg blev mistrod, siden jeg blot tillodes audiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
