Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sende deilig udsigt, at jeg måtte bryde tausheden og spörge mig
for samt konferere med kartet. Jeg forstod også da, at uveiret
var rent trukket over hos Nils, om hvem jeg siden fik hore, at
han var kjendt som hidsig og opfarende. Nu forklarede han mig
med större blidhed og villighed end nogensinde de forskjellige
tinders navn o. s. v. — Det var et deiligt billede. Længst mod
vest Snjohoug (Snehö), så Gjendinstungen, Rauddalstinderne,
Skarvdalstind, Uladalstinderne, Simletind, Bukkelægret,
Memuru-tungen, Memurubræen, Tykningssuen, Nautgardstind, Gloptind og
Beshö, alle i dobbelt række fra vest mod öst dannende en
mægtig sort og hvid rand om det grönne Gjendin, som lå lige
nedenfor os. Men til vederlag for den skjönne udsigt måtte vi ned af
en frygtelig lei, brat urd — snart gik vi imellem buskene ved
Svartdalselvens udlob, og der lå Vågeboden, hvor en gårdmand
fra Lom sætrede — og når vi vendte os, så vi Svartdalens
begyndelse som et sök höit oppe i fjeldet. Jeg lå på en bænk
med hovedet på en saltsæk den nat, men sov ikke desto mindre
udmærket godt. — Næste morgen drog jeg med Nils, som jeg
besluttede at have med endnu den dag til Bygdin men så sende
hjem, opad Vesleådalen ad Bygdin : vi for på nordsiden af elven,
indtil vi kom forbi Langedalen med sin elv og Sletmark-elven,
som kommer ned fra det hvide Sletmark hö og forener sig med
Vesleådöla. Der, ved åmotet, satte vi over og kom nu snart så
höit, at Snjohoug og Rauddalstinderne trådte frem samt
lidt senere Högbrotliögda og Oxdalshö. Det var en jævn
og behagelig vei i et prægtigt veir. Ridende tager over
Oxdalsel ven sonden om kjærnet og nedover langs Tolorma; vi gik
den hurtigere vei under Grönneberg, frisk og blödt gronsvær,
over Höistakka (ell. Tolorma) ovenfor kjærnet og så
Gravä-fjeld. På Gravafjeld fik vi udmærket udsigt over det
nedenunder liggende Bygdin samt Volåhornene, Skineggen, Tyin*
soens store, giindsende flade, Kold ed als tinderne og lidt af
Melke dalspartiet. Langs den i slyngninger styrtende
Grava-bæk kom vi ad en nogenlunde fremkommelig vei gjennem frisk,
grön vegetation med saftige græsplanter og mægtige venusvogne
ned til Bygdin. Venusvognen kaldes Tolorm, og af dennes
talrighed ved udlöbet har da Tolorm-elven (og Tolorm-bod) fåt navn.
Den på kartet stående Brandbod eksisterer ei mer.— Vi havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
