- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1870 /
69

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mand og en pige, befandt sig, som det senere viste sig, i sovende
tilstand, og fölgen var, at båden ikke klarede os ganske. Masten
tog fat i en skibsbåd, som bang ud på bagbordsiden; det
knagede i stænger, damerne på dækket skreg, og vi så den lilla båd
krænge over, og da vandet styrtede ind over den lave ræling,
vendte den i en fart kjolen i veiret. Forskrækkelsen var stor.
Dampbåden var naturligvis bleven standset, og ikke et öieblik
spildtes, förend en båd blev sat ud for at redde den ulykkelige
besætning. Men förend båden kom i vandet, så vi hovedet af en
mand — jeg tror, det var faderen til de to andre — komme op,
tilsyneladende fra undersiden af båden, og straks derpå hans
skuldre og krop, idet det lykkedes ham at krybe op og sætte sig
påskrævs over kjolen. Et sekund eller to senere, og den yngre
af mændene gjorde ligeså, og der sad de nu og skreg af fuld hals
om hjælp, medens båden flöd i vort kjölvand. Pigen var ikke at
se; man antog, at hun var under båden. Da vore matroser kom
derhen, gav de sig straks til at löfte på rælingen, men så længe
varede det, förend dette lykkedes dem, at jeg, for min del,
begyndte at opgive håbet om hendes liv. Men frem fik de hende
alligevel tilsidst. Det forekom mig at være 7 minuter efter
kuld-seilingen, at de halede hende ind i sin båd, hvor hendes
kammerater allerede sad, og nu bragtes de alle tre under almindelig
glæde ombord på dampskibet, fik brændevin og lagdes iseng. Vi
fik fiskerbåden på ret kjöl og tog den på slæbetoug. Den havde
ikke taget synderlig skade; endogså nogle löse kasser og andre
sager, som folkene havde havt med sig, flöd op og bjergedes; og
da vi kom til anlöbsstedet, hvor de havde sit hjem etsteds i
nærheden, forlod vi dem der, — og aldrig glemmer de vist den dags
hændelser.

Det lod til, at båden havde hvælvet så hurtig, at en del luft
blev indestængt under den. I denne trak pigen veiret, den tid
hun var begravet, og den virkede som en pude, idet den hindrede
båden fra at trykke hendes hoved under vand. Jeg lod mig
fortælle, at de andre talte til hende gjennem bådbunden og spurgte
hende, hvordan hun havde det. „Meget godt“, svarede hun og
lagde til, hun håbede, man vilde sætte båd ud fra skibet for at
bjerge hende.

Jeg forlod dampskibet dagen efter ved et anlöbssted, kaldet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1870/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free