- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1870 /
73

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flokken, og jeg har sjelden truffet nogen af dem i Norge, som
ikke havde meget knap tid. Nu er der midt om sommeren to
dampskibe om ugen, som befarer denne store fjord, hvoraf
Fjær-landsfjorden er en nordlig gren, der löber i en ret vinkel med
den. En station kaldet Balholm, hvor dampskibene sætter
passagerer af, ligger tæt ved vandenes foreningspunkt. Her er der et
tåleligt lidet gjæstgiversted, som kanske indeholder 3 å 4
soveværelser — få norske huse har mere. Ti minuters gang fra
gjæstgiveriet og man kommer til Essefjorden, som også er en
udlober fra hovedfjorden, men er ganske liden og ligner et vand.
Den har en vild karakter og er værd at bese nöiere, hvis man
har tid.

Engang om måneden hænder det, at en bergensk dampbåd
ikke alene anlöber Balholm, men går op ad Fjærlandsfjorden og
tilbage. Oplysning herom får man i de trykte dampskibsruter.
Den standser kun et par minuter ved enden af fjorden, så at der
ingen tid er til at gå iland og reise med dampbåden tilbage igjen,
men det er altid en lettelse at benytte denne dampbåd enten på
did- eller tilbageturen. Den almindelige måde er imidlertid at
leie en robåd og tre mand fra Balholm lige’ til Fjærland —
en klynge af huse med en kirke nær ved fjordens ende — en
vei på 17£ engelske mile. Bådene förer seil, når vinden er god.

På veien opad Fjærlandsfjorden — en mörk, dyb rende, som
er indesluttet af vilde, ofte ubestigelige fjeldvægge på 3 å 4000
fods höide — pleier bådsfolkene at vise en Rommehesten, en
svimlende höi fjeldtinde på höire side. Jeg besteg toppen af den
under mit ophold her i egnen i 1868, efter at jeg havde tilbragt
den foregående nat på en „sæter" (sommermeierij höit oppe
imellem fjeldene i en sidedal, kaldet Rommedal, hvorfra man let
kommer op på en ryg, der förer til toppen. Udsigten var herlig.
Jeg så ned på den lange vanddal med sine vilde, sönderrevne
vægge, og panoramaet omgaves af et næsten fuldstændigt belte af
sneklædde tjelde, hist og her afbrudt af isbræer. 4030 fod var den
höide, som mit aneroid angav, men jeg erfarede senere af en ved
den trigonometriske opmåling ansat officer, at dette var lidt mere
end den virkelige. I den nuværende norske opmåling beregnes
höiderne efter vertikale vinkler, som tages med et slags theodolit,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1870/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free