- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1870 /
74

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

idet man af karterne over lavlandet erholder grundlinier med
tilstrækkelig nöiagtighed.

Der er intet gjæstgiveri i Fjærland; men man kan i regelen
få logi på en eller anden af de bondegårde, som ligger i
landsbyen eller hist og her rundt omkring bunden af fjorden. Mit
nattekvarter var på en gård kaldet Mundal, nærved kirken, hvor
folkene — som sædvanlig i Norge — gjorde-, hvad de kunde, for
at gjöre mig det hyggeligt.

Tre dale stråler ud fra det lave strög ved enden af fjorden,
nogle få minuters rotur fra kirken, af hvilke Suphelledal og
Bo-jumsdal er de mærkeligste. Jeg så dem begge dagen efter min
ankomst, men angrer nu meget på, at jeg ikke ofrede mere tid
på dem. To å tre dage kunde man godt tilbringe der i egnen.
Peter Asmunden (?), en sön af bonden, i hvis hus jeg logerede,
var min veiviser. Det var en meget opvakt gut på atten år, som
var bleven informeret af præsten; og skjöndt han gik på
vedhug-ning og gårdsarbeide, fortalte han mig, at han kunde noget latin,
kunde tyde det græske testamente, havde studeret
begyndelsesgrundene af mathematiken og lært noget tysk og fransk. Jeg
kan bemærke, at* veiret var udmærket, men overmåde hedt.

Vor förste gang var opad Suphelledal, et langt, trangt svælg,
dystert og storartet, indfattet imellem taggede höider, som ser ud
næsten som mure fra den modsatte side. Denne dal har en
aldeles norsk karakter. En tålelig vei förer et stykke opad den
og går to eller tre gange over den store gletscher-elv. De eneste
slemme steder på denne tur er broerne, som forekommer
rækkevis, da elven på mange steder er delt i to og tre arme. De
består af to afbarkede og råt tilöksede træstammer lagte tæt
sammen, side om side, med enderne hvilende på simple stenkar. Der
er netop plads til en fod på hver af dem; men veiens smalbed og
birkestammernes elasticitet i forening med den omstændighed, at
der ofte ikke er noget rækverk, og at man har den hvide
fossende elv nedenunder stadigt for öie, gjör, at der udkræves nogen
stödighed i hovedet for at komme helskindet over en bredde på 10
alen eller mere. De norske piger synes naturligvis, det er
ingenting at gå over slige steder — om sommeren med et stort
höknippe på ryggen; ti folkene her slår hver en eneste grön flek,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1870/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free