Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et skred, som lykkeligvis ikke medförte tab af menneskeliv, er
værdt at omtale for sin størrelse. Det faldt i Fjærlandsfjorden
fra fjeldene på vestsiden, og sneen dannede for en tid en flydende
bro over den her næsten 5000 fod brede fjord, som folk gik
over. Dette hörte jeg af flere, ellers vilde jeg knapt have troet det.
Bojumsdalen, den næste, jeg besögte, ligger i vest for
Sup-helledalen; et fjeld med ualmindeligt markerede omrids adskiller de
to dale ved deres foreningspunkt. Fjeldsiderne er meget bratte,
men for en stor del beklædde med birkeskov — som tilfældet også
er langs selve fjorden. Denne anden dal får man pludselig se i
hele sin storartede skjönhed, idet man ved en omdreining af veien
får öie på den store gletscher, der strömmer ned ved enden af
samme. Fra en grön dalbund imellem himmelhöie fjelde stiger
den spaltede issvull op, med en svag skråning ovenpå på nogle
hundrede skridts længde, og derefter hæver hovedmassen af
strömmen sig tilveirs — en brat kolossal isbank, aldeles hvid, uden
moræner og tilsyneladende 3000 fod höi! Dette er Bojumsbræen,
noget nær den mest storartede gletscher, jeg kjender i Norge.
Endemorænerne forekommer i klumper og korte segmenter foran
foden. På veien hen til den gik jeg over en elv på en snebro,
i mangel af hvilken det kunde være vanskeligt for damer at komme
hen til isen: ellers er turen til denne gletscher, som ligger tre
fjerdingvei fra fjorden, en af dem, som damer let kan gjöre.
Professor Sexe fra Kristiania, en herre, som har ofret en del
tid og opmærksomhed på iagttagelsen af gletscherfænomenerne,
opholdt sig på en gård ovenfor Fjærland, og jeg havde den
for-nöielse at træffe ham på mine ture. Han fortalte mig nogle
mærkelige kjendsgjerninger med hensyn til isens temperatur under
overfladen, som fremgik af visse eksperimenter, han havde anstillet
på Folgefonden i Hardanger. Efter hans iagttagelser lader det
til, at i hvordan end temperaturen er i det overliggende luftlag,
står temperaturen i den is, der ikke er direkte udsat for sammes
indflydelse, på samme punkt hele året rundt, nemlig stadig nær
ved frysepunktet. Jeg forstod professoren således, at han havde
boret tre huller i gletscherens overflade og sluppet et
minimums-thermometer ned i hvert af dem. Den laveste kuldegrad i luften
der i dalen den vinter anslog han til — 14 grader Réaumur.
Thermometrene blev i isen hele vinteren, og da han undersögte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
