Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som det er muligt at klive op til, så stor er vanskeligheden ved
at skaffe sig tilstrækkeligt hö til vintermånederne.
En god halvmils spadsertur förte os til forsiden af
Suphelle-bræen, den förste af gletscherne i denne dal. Det er en lösreven
ismasse ved foden af en höi, bar fjeldvæg, og den underholdes
ved skred fra en- ovenfor liggende gletscher. Den sidstnævnte
gletscher, hvis taggede kant man ser springe frem over
fjeldvæggen, står i direkte forbindelse med den såkaldte Justedalsbræ —
en umådelig is- og snebræ, som næsten uden afbrydelse strækker
sig over hele bjergryggen mellem Sognefjord og Nordfjord.*)
Under vort korte ophold her så vi en hel del små skred lösne og
falde ned. Jeg havde ikke tid til at gå så langt som til den
næste bræ, den såkaldte lille Suphellebræ, en halvanden
fjerdings-vei længer borte. Den skal udgjöre en uafbrudt ström fra
plateauet ovenfor og udmærke sig ved sin rene is. Den smukkeste
udsigt over denne dal får man kanske fra et sted, netop för man
kommer ind i den.
Under vor gang kom vi til at passere de h artig forsvindende
levninger af et nylig nedfaldt vårskred, som bedækkede veien og
havde gåt en gård ubehageligt nær. Veien gik her igjennem en skov,
men nu var kun toppene af oldertræerne synlige over sneen. Alle
sammen lå overende i retning af faldet. Hvert eneste blad var væk, barken
også for en stor del, og småkvisterne var opslidte, som om man havde
malet dem imellem to stene. I Norge, ligesom i andre höifjeldslande,
falder der hver vår skred — et eller to i visse dale, og som i
reglen fölger det samme far. Men når der ligger en usædvanlig
mængde sne tilfjelds, som tilfældet var i vinteren 1867, indtræffer
der overordentlige skred — ofte af en uhyre störrelse — som
bryder nedover i de mest uventede retninger, og mange var de
sörgelige fortællinger, jeg hörte om hele familier, som havde
fundet döden for et par måneder siden. Våren 1868 synes i det
hele i Norge at have udmærket sig ved en sådan række af
ulykker, som man sjelden, om nogensinde hörer tale om i Schweiz.
*) Alle de gletschere, som udmunder i de mange dale, der
gjennem-skjærer denne høidestrækning eller „blok“, såsom Brixdalsbræen,
Nigårdsbræen o. s. v., har sin oprindelse fra denne ismark. Dens
udstrækning er endnu ikke rigtig bekjendt. Sandsynligvis er
arealet imellem 7 og 10 norske kvadratmile (?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
