Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Michels PeUegrmos skrift og reformforslag.
Langt videre end Spaglukdi går en anden
reformator, Professor Michels Pellbgbino, direktør for et
reformatorio. Han overrakte forrige år rigets senatorer
og deputerede et skrift, i hvis første og andet afsnit
han belyser tilstanden i case di custodia og riformatori
og med fremhævelse af den bestående slette tilstand
fremkommer med sine forslag til forandring; Han dadler den
karakter al straffeanstalt, som er påtrykt case di
custodia ved cellebygningen, ved anvendelse af
fængselsopsyns-mænd og ved, at man giver lærlingene numere i stedet
for at nævne dem ved navn eta, og som, idet den viser
sig på en så rå og ukærlig måde, fuldstændig umuliggør
ethvert opdragende indtryk, ikke just på den varmtfølende
og modtagelige drengs sind, men på den mistænksomme
og indesluttede fanges. Han opstiller som modsætning til
de dømte delinkventers i det hele taget langt kortere
straffetid det lange tidsrum, hvori tiggere og vagabonder kunne
dømmes til straffeopdragelse, medens man jo dog må
antage, at der findes en langt større perversitet i
tilbøjeligheder hos de første end hos de sidste. Han påviser, at
der under det korte ophold i case di custodia langtfra kan
opnås en sådan uddannelse og færdighed i et arbejde, at
den vil være tilstrækkelig til livets ophold, og at
beskæftigelsen her ikke er anlagt med dette mål for øje og slet
ikke udfylder den plads, som tilkommer den som
opdragende faktor i almindelighed, og som den burde indtage
med hensyn til lærlingens fremtid, der indtil den tid har
stået tilbage i økonomisk udvikling. Hvad riformatorierne
angår, beklager han fremfor alt, at de fleste af disse, da
de ikke selv besidde nogen formue, ere altfor optagne af
omsorgen for deres existents og derved nødes til først og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
